Foto: Peter Prik Larsen

Statsministeren: Historieløst og identitetsløst at tro vi kan undvære dansk landbrug

Statsminister Mette Frederiksen var hovedtaler på årets delegeretmøde.

”Det er historieløst og identitetsløst at tro, at vi kan undvære dansk landbrug. Danmark er et landbrugsland. Det er så banalt, at hvis ikke I producerer de fødevarer, vi danskere forbruger, så er der nogle andre, der skal gøre det. Belastningen af klima og natur bliver ikke mindre af det. Den bliver større. ”

Så klar var udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen, hovedtaleren på årets delegeretmøde. 

Hun fortsatte:

”Som socialdemokrat er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi ikke havde så stærk en landbrugsproduktion i Danmark, så ville mange lønmodtagere ikke have et job at stå op til.”

Hun roste samarbejdet mellem Danmarks Naturfredningsforening og L&F.

”I har en meget stærk evne til at samarbejde, og det giver genklang, når I mødes med nogen af dem, der har været jeres værste kritikere og nu forsøger at finde fælles løsninger.” 

 

Seneste nyt fra lf.dk