L&F til TV2: Nu er det nok

I aften kører TV2 angiveligt et indslag i nyhederne, som handler om, at reglerne for udvidelse af landbrugsproduktioner bør laves om.

Lad mig til en start slå helt fast, at jeg som den uddannede journalist, jeg nu engang er, naturligvis hylder en fri og uafhængig presse. Ingen tvivl om, at vi har brug for medier, som går magthavere og andre efter i sømmene – det er en funktion et velfungerende demokrati ikke kan undvære. Og jeg er helt med på, at det her sikkert af nogen i medie-Danmark vil blive udlagt som endnu en journalist, der blev fagligt blind af at blive kommunikationsmand – læs: spindoktor.

Når det er sagt, så er jeg godt og grundigt stødt på mine journalistiske principper. Ja, jeg arbejder for en interesseorganisation. Ja, jeg skal naturligvis pleje vores medlemmers interesse. Men det taget i betragtning, så er TV2’s ageren i denne sag af en sådan karakter, at jeg simpelthen bliver nødt til at komme med et opråb, fordi man netop som medie i et velfungerende demokrati har et særligt ansvar, når man har den frihed, som vi er enige om, man bør have.

Decideret rystet

Jeg er decideret rystet over TV2’s journalistiske standarder i den her sag. Måske ikke så meget i forhold til det indslag, som angiveligt er på vej i aftenens nyhedshistorie, men den måde tv-stationen har ageret op til og siden det første indslag i denne sag i søndags.

I søndags udkom TV2 med en historie – i fjernsynet såvel som på tv2.dk – omhandlende en kvinde, der gennem to år har været syg med hoste. Af artiklen fremgår det, at kvinden er blevet grundigt undersøgt af læger, der IKKE kan stille en diagnose.

Kvinden har dog selv en ”mistanke” – nemlig, at det skyldes hendes nabo. En landmand, der driver en svineproduktion.

På den baggrund udkommer TV2 under overskriften: ”Nabo til svinefarm har gået til behandling i flere år: - De kan ikke finde ud af, hvad jeg fejler”

Jeg er vitterlig journalistisk grundrystet over denne ageren fra TV2’s side. Kvinden kan jo fejle tusind ting, som hverken TV2, kvinden eller jeg kender til. Jeg må blot konstatere, at de, der skulle have allermest forstand på det – nemlig lægerne – ikke har kunnet stille en diagnose.

En ting er så, at det er en kendt sag, at kvinden og landmanden har sine nabostridigheder, og at selv samme nabo har en indlysende interesse i at modarbejde landmanden, der ønsker at udvide sin produktion – noget andet er, at TV2 ’bare’ videreformidler en borgers mistanke mod en anden borger til trods for, at der ikke findes skyggen af dokumentation for påstanden.

Er det standarden i dansk journalistik?

Hvis det er grundlaget for journalistik i Danmark – altså at man har en mistanke, og så står medierne klar til at rulle sig ud – ja, så får vi godt nok mange skandalesager i det her land.

I min tid på journalisthøjskolen – jeg anerkender, at det ligger nogle år tilbage – arbejdede vi også med casen som værktøj. Dengang var casen det konkrete eksempel, der skulle understøtte noget dokumentation. I dette tilfælde er det casen, der bærer historien – uden dokumentation at understøtte.

Vi har i ugerne op til TV2’s lancering af denne historie og siden i søndags været i dialog med TV2’s journalist på denne sag. Vi har forklaret ham, at selv om TV2 har fået oplyst, at der ikke findes dansk forskning på området, så er dette ikke korrekt. Vi har anvist forskningen, der slår fast, at der er behov for yderligere forskning, før det konkluderes, at der er en sammenhæng mellem naboskab til en svineproduktion og sygdom.

TV2 har henvist til hollandsk forskning – vi har forklaret, at man ikke kan sammenligne danske og hollandske forhold, fordi intensiteten i den hollandske produktion er langt højere end den danske.

Og vi har siden i søndags forsøgt at få TV2 til at forstå, at journalistik på bygger på dokumentation – og ikke på en borgers mistanke til årsagen til sin hoste.

TV2 har givet os mulighed for at blive interviewet i den pågældende sag. De har sagt, at vi jo ’bare kan fremføre vores anke til citat’, men det har vi afvist, fordi vi ikke vil legitimere TV2’s historie ved at stille op, og TV2 derefter vil hævde, at vi jo fik mulighed for at give svar på tiltale.

Sådan fungerer journalistik ikke. Det er ikke den forurettede, der skal tilbagevise udokumenterede påstande. Det er journalisterne.

Vi har i dag taget det skridt, at vi har valgt at klage til TV2. Jeg har således siden morgenstunden været i kontakt med Mikkel Hertz for at få ham til at redegøre for, om den her historie lever op til de journalistiske standarder, som TV2 ligger til grund for deres historier. Mikkel Hertz har modtaget vores dokumentation og klage, men har meddelt, at han i dag ikke har mulighed for at se på det, fordi han er til heldagsarrangement.

Og dermed er vi fremme ved starten. For mens vi forsøger at få oplyst, hvad der er kravene til TV2’s produkter, og om ikke vi i det her tilfælde spiller uden for rammerne af, hvad der er god kildekritik og god journalistisk dokumentation, så buldrer TV2 videre, så folketingspolitikere nu skal forholde sig til om ikke, reglerne skal ændres.

Vi er altså nået til, at politikerne nu skal forholde sig til en potentiel lovændring på baggrund af en kvinde som har hostet i to år, der ikke kan få en diagnose af lægevidenskaben, men som har en mistanke om, at det er hendes landmands-nabos skyld – hvor det er almen kendt, at de har deres nabostridigheder, og at kvinden har en åbenlys interesse i, at landmanden ikke udvider sin bedrift.

Det kan umuligt være de journalistiske standarder, der er gældende på TV2 og i vores land. Og jeg ser meget frem til, hvad Mikkel Hertz har at sige til TV2’s forsvar, når han får tid.

Christian Hüttemeier 

Kommunikationschef, Landbrug & Fødevarer