Den nye bestyrelse i L&F’s Økologisektion samlet foran Dalum Landbrugsskole. Fra venstre ses bestyrelsesmedlemmerne Thomas Vang Jørgensen, Anders Steensgaard Sørensen, Tobias Hausted og Esben Møller-Xu, næstformand Thomas Helle, formand Hans Erik Jørgensen, nyvalgt suppleant Michael West Hansen og bestyrelsesmedlemmerne Lene Fløe Møller, Ole Olsen, Per Bundgaard Hansen samt Jette Jørgensen. Foto: Landbrug & FødevarerØko-årsmøde: Fokus på økologien frem mod 2030
Flere end 250 var 24. oktober samlet til Årsmøde i Landbrug & Fødevarers Økologisektion. Heraf godt 100 økologiske landmænd. Derudover deltog repræsentanter fra myndigheder, virksomheder, rådgivere mv.
Den 24. oktober, afholdt Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Årsmøde på Dalum Landbrugsskole med over 250 deltagere heraf rigtig mange, økologiske landmænd. Derudover deltog repræsentanter fra myndigheder, virksomheder, rådgivere og flere andre.
Dagen bød på klassisk årsmøde om formiddagen med beretning og valg, mens eftermiddagen stod i fremtidens tegn med fokus på ’Økologi frem mod 2030’.
Under debatten sagde Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening bl.a., at:
”Lige nu er det klima og bæredygtighed, der er på alles læber. Men dét, der kommer efter, er biodiversitet, og der kan I altså noget helt særligt som økologer.” Og at:
”Det der kommer vigtigt, at der bliver skabt sikkerhed og vished omkring økologireglerne, så de landmænd, der overvejer at lægge om, kan gøre det uden at risikere noget.”
Vagn Jelsøe, vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk, sagde bl.a., at:
”Pris er helt afgørende for, om der kommer til at være en stigning i salget af økologi. Det viser alle undersøgelser – tæt fulgt af udvalg. Til gengæld ser vi også, at dem, der køber rigtig meget økologi, oplever at de økologiske varer rent faktisk er blevet billigere.”
Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk sagde bl.a., at:
”Vi vil rigtig gerne hjælpe med at løfte opgaven på bæredygtighed, på klima og på at hjælpe naturen helt generelt. Men det kræver, at vi får en større værdi for de fødevarer, vi sender ud på markedet, fordi de økologiske varegrupper er dyrere at producere.”
Dagen sluttede af med et spændende oplæg om ’Den nye økologi’ af Andreas de Neergaard, der er prodekan og professor ved Københavns Universitet.
Andreas de Neergaard talte blandt andet om, hvordan økologien skal finde sin vej og sin nye fortælling i en tid, hvor klima og verdens voksende befolkning fylder rigtig meget i debatten.
Den nye bestyrelse
Formand og næstformand blev genvalgt på Årsmødet uden modkandidater. Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg, og her var der kampvalg. Landbrug & Fødevarers Økologisektions bestyrelse ser nu således ud:
Formand: Hans Erik Jørgensen, Haarby, Fyn
Næstformand: Thomas Helle, Tjæreborg ved Bramming
Bestyrelsesmedlemmer er:
Jette Jørgensen, Vejle, genvalgt
Lene Fløe Møller, Ringkøbing, genvalgt
Anders Steensgaard Sørensen, Billund
Esben Møller Xu, Årre ved Varde
Ole Olsen, Holmegaard, Næstved
Per Bundgaard Hansen, Vadum, Aalborg, genvalgt
Thomas Vang Jørgensen, Hobro
Tobias Hausted, Harreby
Michael West Hansen, Nykøbing Falster, nyvalgt suppleant