Moderne animalsk produktion er løsning, ikke problem i forhold til pandemier
Det kan absolut ikke afvises, at der i fremtiden igen kan sprede sig influenza-virus fra svin til mennesker med et potentiale til at sprede sig til hele verden. Men færre svin i Danmark er ikke løsningen på det problem. Moderne, intensiv animalsk produktion er snarere en løsning på problemet end det modsatte.
Dette er en kommentar til artiklen "Tanken, næsten ingen tør tænke. En ny pandemi før coronaen er kvalt", som blev bragt i Berlingske 26. juli. Berlingske har ikke ønsket at bringe kommentaren.
Af Jan Dahl, epidemiolog og dyrlæge, chefkonsulent i Fødevaresikkerhed, Landbrug & Fødevarer
Berlingske bragte 26. juli en artikel om risikoen for at en ny pandemi skulle begynde hos grise og sprede sig til mennesker.
Det er velkendt, at en lang række infektioner hos mennesker oprindeligt har haft dyr som vært. WHO angiver, at over de sidste 30 år er mere end 30 nye infektioner blevet erkendt hos mennesker, og mere end 75 % af disse er overført fra dyr.
Intensiv animalsk produktion udpeges som et problemområde i artiklen. Men kendsgerningen er, at langt de fleste af disse nye infektioner intet har med intensiv produktion at gøre. HIV, MERS, Covid-19, SARS og EBOLA er alle infektioner, der er overført fra vilde dyr til mennesker.
Tværtimod ville disse infektioner med stor sikkerhed aldrig være blevet et problem, hvis protein-behovet hos de mennesker, der først blev smittet på grund af kontakt med vilde dyr, var blevet dækket fra intensiv produktion.
I den intensive produktion har vi således været i stand til at eliminere eller reducere en lang række infektioner, som udgør et stort problem i lande med en meget ekstensiv produktion. Vigtige zoonotiske infektioner, altså infektioner som springer fra dyr til menneske, som kvægtuberkulose, trikiner, og svinets bændelorm koster mange menneskeliv i udviklingslandene. Disse infektioner er i mange tilfælde drevet af tæt kontakt mellem den vilde fauna og husdyr. Disse infektioner er ukendte i Danmark i dag, fordi vi har været i stand til at udrydde dem.
Det er velkendt, at influenza-virus fra svin har spredt sig til mennesker. I 2009 spredte den såkaldte svine-influenza sig over hele jorden. Virussen opstod med stor sandsynlighed i svin i et område i Mexico, og var en blanding af virus fra mennesker, svin og fjerkræ. Tæt kontakt mellem flere dyrearter, herunder mennesker, forøger den risiko. Efter at have spredt sig til mennesker, spredte menneskers rejseaktivitet influenza-stammen til resten af verden.
Danmark har en stor svinebestand i forhold til landets størrelse. Men i globalt perspektiv udgør dansk svineproduktion mindre end 2 % af den samlede bestand i verden. Dansk svineproduktion er karakteriseret ved en meget høj grad af smittebeskyttelse og en meget høj sundhedsstatus, med et veludviklet veterinærsystem, hvor besætningerne besøges af fagligt velkvalificerede dyrlæger. Det afspejler sig også i et i international sammenhæng lavt antibiotika-forbrug.
Det kan absolut ikke afvises, at der i fremtiden igen kan sprede sig influenza-virus fra svin til mennesker med et potentiale til at sprede sig til hele verden. Men færre svin i Danmark er ikke løsningen på det problem. Moderne, intensiv animalsk produktion er derfor snarere en løsning på problemet end det modsatte, når det foregår under velkontrollerede forhold som i Danmark, hvis vi skal forsyne verdens befolkning med animalsk protein. Og Danmark er i en unik position til at bidrage til dette.
Det gør dansk svineproduktion godt rustet til at kontrollere og om nødvendigt eliminere infektioner.
Og lad os så bare for god ordens skyld slå helt fast; Som forbruger er der ikke nogen risiko for at blive smittet med influenza ved at spise svinekød.