Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Corona-virus har ikke sit udspring i moderne husdyrproduktion

Siden Corona-epidemiens start har der i medierne været flere indlæg, hvor den moderne, intensive husdyrproduktion problematiseres, og udpeges som kilde til fremtidige epidemier, eller ligefrem årsag til pandemier.

Af: Jan Dahl, chefkonsulent, fødevaresikkerhed, Landbrug & Fødevarer

Den nuværende pandemi forårsaget af et corona-virus har ikke sit udspring i moderne husdyrproduktion. Den mest sandsynlige hypotese er, at virus har sin oprindelse i flagermus, men er sprunget over til et andet pattedyr, og derfra til mennesker. De seneste 15 år har to andre corona-virus taget det samme skridt, SARS i 2003 i Kina, og MERS i 2012 i Mellemøsten. Heller ikke disse epidemier kom fra moderne, intensiv husdyrproduktion. SARS og MERS har også oprindelse i flagermus, har krydset over til andre pattedyr, og derefter til mennesker.  

EBOLA er et andet velkendt eksempel på en virus, der er sprunget fra dyr til mennesker. Ikke fra moderne husdyrproduktion, men formentlig fra flagermus over aber til mennesker.

De fire eksempler, der er nævnt her, er alle karakteriserede ved, at der har været en kontakt mellem den vilde fauna og mennesker, eventuelt med en anden dyreart som mellemvært.

Moderne, dansk husdyrproduktion er internationalt anerkendt for sin høje dyresundhed og fødevaresikkerhed. Vi har udryddet infektioner som kalvekastning (brucellose) og kvægtuberkulose fra vores besætninger. Infektioner som stadig udgør en smittekilde fra dyr til mennesker i mange lande i verden. Selv lande i den vestlige verden er udfordret, men specielt udviklingslande med ekstensiv husdyrproduktion er plaget af disse infektioner.

I Afrika, store dele af Asien og Syd-Amerika er infektioner med svinets bændelorm vidt udbredte i områder, hvor svin holdes under dårlige hygiejniske betingelser. Svinets bændelorm er en alvorlig infektion, der hvert år er årsag til mange tilfælde af alvorlig sygdom og død i disse områder af verden. I Danmark ses svinets bændelorm kun hos personer, der har fået infektionen udenfor landets grænser.

Listen over denne type infektioner er lang, og det er ikke hensigten her at lave en udtømmende liste her. Men mange af disse infektioner er karakteriseret ved at der er et reservoir for disse sygdomme i den vilde fauna, og problemerne opstår, når der er tæt kontakt mellem husdyr og den vilde fauna.

Et dansk eksempel er fugle-influenza. Fugle-influenza findes hos vilde fugle. Der bliver hvert år fundet influenza-smitte hos døde, vilde fugle. Når tamfugle bliver smittet i Danmark, er det på grund af kontakt med vilde fugle. Hvis kontakten til vilde fugle kan forhindres, er det meget sjældent, at fugle-influenza smitter til tamfugle.

Dansk svine- og fjerkræ-produktion foregår på gårde med en meget høj grad af smittebeskyttelse. Danmark har en lang tradition for at styre sundheden i de intensive produktioner. Det betyder, at danske husdyr er fri for en række af de sygdomme, der stadig udgør et stort problem uden for Danmarks grænser. Det afspejler sig også i, at det danske antibiotika-forbrug til landbrugsdyr er lavere end forbruget i de fleste andre lande med stor husdyrproduktion. Og det er grundlaget for at vi kan have en stor eksport af fødevarer til hele verden.  

Det er rigtigt, at mange infektioner hos mennesker oprindeligt er kommet fra dyr, også husdyr, men når vi opsamler flere hundrede års erfaringer, er det ikke den intensive produktion, der har været hovedproblemet. Tværtimod har det været muligt at udrydde eller kraftigt reducere mange af disse infektioner i den intensive produktion. Hovedparten af problemerne er opstået, når ekstensiv produktion med sammenblanding af dyrearter med mulighed for udveksling af infektioner mellem vilde dyr, husdyr og mennesker har været muligt.


Seneste nyt fra lf.dk