Fødevarer og bæredygtig produktion bliver kun vigtigere herfra

Nimb i København lagde lokaler til en debat om fremtidens fødevarer i de offentlige køkkener. Med over 800.000 daglige bespisninger, er de offentlige måltider et centralt og vigtigt element, både når det kommer til folkesundhed og klimaomstilling.

De offentlige køkkener producerer hver dag 800.000 måltider til danskerne, og med den seneste udgave af kostrådene er mange af kravene til maden på tallerkenen skærpet.
Med den igangværende kommunalvalgkamp er det et tema, som fylder for mange mennesker, og som kan få meget direkte betydning for danskernes hverdag. Netop derfor er konferencen Det Politiske Måltid vigtig, mener områdedirektør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer, Jan Laustsen.

- Vi har fået nye kostråd, som nu både kigger på sammensætningen af kosten på en ernæringsmæssig korrekt måde, men som samtidig tager klima med i ligningen. Det skaber naturligvis nogle dilemmaer, og de offentlige køkkener skal navigere på den ny måde, når de skaber måltider. Konferencen her er en måde at invitere alle interessenter ind til en faglig snak om muligheder og udfordringer, siger han.

Hele værdikæden repræsenteret

I den politiske paneldebat deltog regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), borgmester og spidskandidat i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Kathrine Olldag (RV) fra Folketinget.

Kathrine Olldag noterede sig med stor tilfredshed, at debatten havde flyttet sig fra at være et identitetspolitisk spørgsmål og ind i den mere realpolitiske sfære:

- Bare det, at Landbrug & Fødevarer står bag en konference som denne, viser, at debatten har flyttet sig. Det er enormt positivt, siger hun.

For at få alle perspektiver med i debatten, var hele værdikæden til stede på konferencen. Udviklingschefen i grøntsagsproducenten GASA, Lisbet Nielsen, var med i paneldebatten og pointerede, at de offentlige køkkener ofte ender med at købe udenlandske produkter, fordi det er nemmere at finde en stor udenlandsk producent, når alternativet ofte er flere små lokale. Derfor skal aktørerne være bedre til at snakke sammen – også til at dele viden om noget så enkelt som, hvad der er i sæson, pointerede Lisbet Nielsen.

Også Diabetesforeningen var til stede og vicedirektør Ane Eggert slog et slag for, at sundhedskrisen og klimakrisen skal tackles parallelt:

- Der er rigtig meget win-win i den her dagsorden. Det, der er godt for klimaet, er også godt for borgerne. Og så skal vi huske, at det er meget nemmere, at få folk til at spise mere af noget, end at spise mindre af noget. Hvis de spiser flere bælgfrugter, så spiser de formentlig også mindre kød.

Vigtigt med en bred, faglig debat

Fra salen deltog flere repræsentanter fra både kommuner og regioner. Blandt andet markerede Marianne Lange, enhedschef Herlev-Gentofte Hospital sig. Hun fremhævede, at der er et stort behov for forskning i plantebaserede proteiner:

- Vi skal bare huske, hvad er det for en målgruppe, vi har med at gøre. De bedste proteiner til de svage patienter er animalske og mejeriprodukter. Vi har forskning, der peger på, at er man indlagt over fire dage, så er man i stor risiko for at være underernæret. Så det er enormt essentielt, at de får gode proteiner, når de er indlagt. Og der har patienterne typisk lyst til noget genkendeligt som frikadeller eller koldskål.

Landbrug & Fødevarer er arrangør af debatten, og målet har været at blive klogere på de mange aspekter, man skal omkring i de offentlige fødevareindkøb, når 800.000 danskere skal have sunde ernæringsrigtige måltider, der også tager hensyn til det globale klima.

Buffeten på rådhuset og maden i institutionerne er de seneste år blevet en form for politisk kampplads, hvor en lang række interesser skal indtænkes, og mange hensyn skal håndteres. Det efterlader indkøbere og producenter i en mere kompleks verden, og den har vi gerne villet adressere i dag. Jeg håber, at vi kan bidrage til mere klarhed og tydeliggøre de ting, man som politiker, embedsmænd, køkkenansvarlig og producent skal være opmærksom på, siger Jan Laustsen