Planteformand: Benspænd for kollektive kvælstofindsatser skal væk

Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, kom i sin beretning på årsmødet blandt andet ind på, hvordan politikere og myndigheder kan lette arbejdet med de kollektive virkemidler. Der er brug for at få reglerne ned på jorden.

Der skal langt mere fart og fleksibilitet ind i den måde myndighederne administrerer landbrugets arbejde med kollektive kvælstofvirkemidler. Bureaukrati og rigide regler holder indsatsen tilbage.

Det var et af hovedbudskaberne fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion på sektionens årsmøde onsdag. Mødet blev Covid-betinget holdt online.

- Vi vil de kollektive indsatser. Det skal der ingen tvivl herske om. Alternativet med målrettet regulering bliver ekstremt dyrt, og vil føre til noget der ligner eliminering af landbrugsdriften i de områder af landet, der kommer til at holde mest for. Derfor er det også dybt frustrerende, når man som landmand oplever store benspænd, siger Torben Hansen.

Han peger som eksempel på reglerne for etablering af minivådområder.

- Disse er meget detaljerede og komplicerede. Samtidig er administrationen meget restriktiv. Men der er ingen grund til at det skal være så stift. Det har jo i praksis ingen betydning for miljøeffekten, om hullet er et par meter bredere og lidt dybere. På samme måde er det skævt, at der gives afslag fordi minivådområdet krænker å-beskyttelseslinjen eller strandbeskyttelseslinjen. Reglerne skal bringes ned på jorden, give mening, og være til at arbejde med i praksis, siger Torben Hansen.

De komplicerede regler og den nidkære administration af dem betyder, at det kan være svært i det hele taget at få etableret et minivådområde.

- Jeg møder entreprenører, der siger ligeud at de ikke kan løse opgaven til en fornuftig pris. Så kompliceret er det altså blevet at grave et hul. Det må være i alles interesse at få blødt op på reglerne, så vi kan få fuld gang i de kollektive indsatser, fastslår Torben Hansen.