Landdistrikterne bløder beboere – CO2-afgift vil forstærke ond cirkel

En række kommuner på landet fik for nylig en dyster fremtidsudsigt fra Danmarks Statistik. Statistikerne offentliggjorde nemlig en prognose for, hvordan danskerne vil bosætte sig rundt i landet i de kommende år.

Den fortæller, at flere byer i Østjylland kommer til at få mange flere beboere i den erhvervsaktive alder i 2032. Silkeborg, Skanderborg og Horsens kan se frem til at få op til 8 procent flere. Men der bliver også mange flere aarhusianere og københavnere.

Omvendt ser det ud i kommunerne på landet. Kommuner som Lemvig, Skive, Hjørring, Tønder, Lolland, Langeland, og Norddjurs spås alle at miste mindst 10 procent af de 25-65-årige. For en række andre landkommuner ser det næsten lige så dystert ud.

Fælles for landkommunerne er, at landbrug, fødevarevirksomheder og følgeindustri skaber en stor del af arbejdspladserne.

Fødevareerhvervene er vigtige for at gøre landdistrikterne til levende lokalsamfund, hvor man som ung tør tro på, at der er en god fremtid. Både med job og karrieremuligheder, med ordentlig offentlig service, og med et aktivt fritidsliv for hele familien.

Udsigterne i Danmarks Statistiks fremskrivning er i sig selv alvorlige nok. I hvert for alle os, der ønsker et Danmark i balance.

Lægger man oveni det konsekvenserne af en mulig høj CO2-afgift, som vil ramme landbruget og fødevareproduktionen meget hårdt, så bliver konsekvenserne meget mere, end bare alvorlige.

Vi vil se noget, der ligner affolkning af de hårdest ramte områder. Og et Danmark, der bliver trukket uhyggeligt skævt.

Det Miljøøkonomiske Råd spår, at der forsvinder 19.000 arbejdspladser i landbruget og fødevarevirksomhederne, hvis man indfører en høj, ensartet afgift på drivhusgasser

Ifølge rådet vil beskæftigelsen i landbruget være faldet med en fjerdedel i 2030. Mejerier og slagterier vil også tabe mange arbejdspladser.

Vismændene forudser, at der skabes et næsten tilsvarende antal jobs i andre brancher. Det er servicejobs og i medicinalindustrien.

Men der kommer stensikkert ikke til at ligge mange af dem ude i landkommunerne.

Så det vil med andre ord sige, at gode jobs i landdistrikterne forsvinder.

Skulle nogen være i tvivl om, hvor stor skade en CO2-afgift vil have, så kan man se Danmarks Statistiks prognose, og så lægge konsekvenserne af en CO2-afgift til.

Det er ikke kønt – og det er ikke den rigtige vej at gå for at holde fast i sammenhængskraften og balancen i vores land.

Eller for den sags skyld den rigtige måde at lave grøn omstilling på. For en høj, ensartet CO2-afgift kun i Danmark vil klimamæssigt hverken gøre fra eller til. Til gengæld bliver vores samfund fattigere.

Landbruget og fødevaresektoren er i fuld gang med at omstille produktionen i en mere bæredygtig retning. Vi er bundet af en række biologiske begrænsninger, men vi rykker os i den rigtige retning. Skridt for skridt. Dag for dag.

Når politikerne taler om sammenhængskraft og bedre betingelser for landbefolkningen, så er det vigtigt at holde fast i, at uden arbejdspladser, intet liv og ingen udvikling.

Fremskrivningen fra Danmarks Statistik må give stof til eftertanke.

Skal vi virkelig accelerere en udvikling mod affolkning af landdistrikterne, ved at indføre en CO2-afgift, der vil koste minimum 19.000 arbejdspladser yderligere?

Ovenstående klumme er bragt i Avisen Danmark søndag d. 12. juni 2022.