Foto: L&FLad landbruget bidrage i krisen
Af Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer
De seneste år har store kriser – først coronakrisen og nu den brutale russiske invasion af et selvstændigt land - vist betydningen af selv at kunne producere fødevarer og brødføde sig selv. Og i Danmarks tilfælde at kunne bidrage til at forsyne resten af verden, samtidig med at Danmark er et foregangsland for effektiv og klimaeffektiv produktion globalt. Det skal vi blive ved med. Som erhverv er vi klar til at hjælpe samfundet og verden gennem en tid, hvor fødevarer og forsyningen er blevet helt central. For de to krigsførende parter er blandt verdens absolut største kornproducenter. Den ukrainske sortjord er vidt berømt.
Vi får prisstigninger i Danmark, som vil gøre ondt. Og en truende fødevarekrise i dele af verden.
Lad os yde vores bidrag. Ved at gøre det, vi er bedst til: At sikre en stærk fødevareproduktion i Danmark så vi bedst muligt kan imødekomme efterspørgslen og dæmpe de tårnhøje prisstigninger på madvarer. Landbrug & Fødevarer har en række konkrete forslag til, hvordan vi akut og midlertidigt kan skrue lidt op for dyrkning af vores arealer og bidrage til forsyning af både fødevarer og energi. Det kan vi gøre herhjemme og i et samlet EU.
Vores forslag skal jeg drøfte med fødevareminister Rasmus Prehn i dag og med en række andre beslutningstagere i den kommende tid. Ministeren har meldt ud, at regeringen med en tættekam vil gå alt igennem på fødevareområdet.
Forsigtighedsprincip for fødevareforsyning
Vi ønsker et forsigtighedsprincip når det gælder fødevareforsyningen. Hvorfor lige nu, i den akutte situation, fjerne noget af det mest frugtbare jord? Lad os se tiden an og åbne mulighed for, at man i EU-landene kan vente med at braklægge endnu mere jord. Det kan være vi allerede i år skal planlægge dyrkning til næste år som midlertidig foranstaltning, der hverken truer biodiversitet eller klima.
Derudover kan vi levere mere korn til Europas tomme kornkamre, hvis vi kan øge produktionen af vintersået korn, der generelt giver højere udbytter end forårssået korn. Det kræver en justering af de gødningsregler, der i dag forhindrer landmanden i at så om efteråret. Det kan gøres, uden det truer hverken biodiversitet eller klima.
Det vil også være oplagt at sætte udtagning af højtydende arealer med kornproduktion på pause på den korte bane. Det gælder eksempelvis det varslede forbud i 2023 mod konventionelt dyrket korn i BNBO. Det bør aflyses.
Vi kan også skabe et estimeret merudbytte på op til 10 procent, hvis myndighederne straks-godkender de nye svampemidler, som i dag er en del af en ophobet sagspukkel i Miljøstyrelsen. Det er blot et enkelt eksempel på, at vi i den presserende krise kan komme et stykke af vejen, hvis myndigheder afbureaukratiserer og fjerner barrierer.
På energiområdet kan vi også bidrage, hvis man for eksempel fremrykker de allerede vedtagne puljer til udbygning af biogas fra klimaaftalen for energi og industri fra 2020.
Det er ligeledes afgørende, at vi holder sammen i EU. Vi ønsker ikke at se nogle lande lempe krav og regulering, mens andre holder fast i en verden, som den så ud før det russiske angreb. Mange lande med hver deres strategi er den hurtigste måde at fælde den globale handel, hvor Danmark leverer og vinder meget med så fair og ens konkurrencevilkår som muligt.
I nogle medier mener debattører, at vi nu skal droppe produktion af mælk og kød og stedet sende al hvede, byg og rug ud på verdensmarkedet for at brødføde verden. Men vi er et af verdens mest effektive lande til netop produktion af mælk og kød. Og intet tyder på, at efterspørgslen vil falde globalt. Så lad da os bruge foderkorn effektivitet i stedet for at frigive en kornproduktion, der trods alt ikke fylder verdens samlede kornsiloer ud.
Det allerstørste usikkerhedsmoment for det samlede erhvervsliv er forsyningen af energi, hvis russerne drejer gashanen til. Her kan landbruget hjælpe. Vi er bl.a. klar til at øge vores produktion af biogas og andet vedvarende energi på landbrugsarealer, hvis rammerne er til det. Grøn energi kan sikre Danmarks forsyningssikkerhed.