Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

2. Udtag arealer til permanent natur i forlængelse af eksisterende naturarealer, fx ukurante hjørner af marken. Gerne soleksponeret og på tør og sandet jord

Det er tillokkende at plante træer og så blomster, hvis man gerne vil hjælpe bierne på vej. Men faktisk er det ofte både billigere, lettere og bedre for bierne at afsætte plads og lade naturen indfinde sig helt af sig selv.



Naturen kan selv

Udtagne markarealer kan over tid udvikle sig til et blomsterrigt slaraffenland. For mange flyvende insekter byder de både på føde og et fredeligt levested uden markaktiviteter. Du kan derfor opnå 5 bi-point ved at udtage arealer til permanent natur. I dette faktaark kan du læse mere om, hvilke overvejelser du bør gøre, hvis du vil udtage arealer til natur, og dermed begunstige de vilde bier.


Tidligere omdriftsareal, nu med ekstensiv hestegræsning. På tørre og sandede arealer er der god mulighed for mange blomster. Ekstensiv græsning kan give endnu flere blomster, samt blotlagt jord til bi-reder. Foto: Andrea Oddershede

Et godt udgangspunkt
Mange arter har brug for permanente udyrkede arealer til redebygning, og da de fleste bi-arter ikke flyver langt efter føden, er det vigtigt at rede- og fødesøgningsområde ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Du kan sørge for både føde og levested til de vilde bier, hvis du afsætter f.eks. ukurante hjørner af marken til permanent natur.

Arealer, der ligger op ad eksisterende naturarealer eller småbiotoper er mest egnede. På den måde øger du sandsynligheden for, at både bier og blomster kan indvandre til det nyetablerede areal. Samtidig bliver det nye areal en slags bufferzone for den eksisterende natur, som skånes for markaktiviteter som gødskning og sprøjtning. 
Et eksisterende naturareal kan være en småbiotop, så som et dige eller en mergelgrav, et hegn eller en remise. Det kan også være naturarealer, med græssende dyr. Et nyt naturareal kan have god gavn af sammenhegning med eksisterende natur, da de græssende dyr vil hjælpe med spredningen af plantearter til det nye areal. 


Med et naturareal som nabo er der god mulighed for indvandring af arter til det nyetablerede naturområde – både af bier og blomster. Her ses et 15 år gammelt tidligere omdriftsareal med masser af blomster. Foto: Andrea Oddershede.

 
Hvordan kommer du i gang?
Erfaring viser, at det er nemmest at udvikle naturlig blomsterrig natur på tør, sandet og næringsfattig jord. Udtager du derimod næringsrig jord til natur, kan arealet hurtigt blive domineret af få, ”næringselskende” plantearter, som er meget almindelige i det danske landskab. Så længe der er blomster, er det udmærket for bierne. Men vil du gerne have flere forskellige plantearter, og dermed flere vilde bi-arter kan du overveje en udpining af jorden. 

På omdriftjord vil næringspuljen ofte være så høj, at det er meget arbejdstungt at begynde en udpining af jorden. Hvis du vil forsøge, så kan du bl.a. fjerne næringsstoffer fra arealet ved at tage slæt og fjerne det afslåede materiale. En anden mulighed er, at dyrke en afgrøde, som optager meget næring, som f.eks. vinterrug, uden gødskning, og høste plantematerialet i et par år inden arealet får lov at udvikle sig naturligt. Sidst kan man også reolpløje arealet, så den næringsfattige mineraljord kommer øverst (se faktaboks om regler). 


Lad blomsterne blomstre på det nye areal
Det er vigtigt for bierne, at naturarealer tilbyder masser af blomster både forår, sommer og efterår. Hvis du har mulighed for at sammenhegne arealet med et større græsningsareal, så er græssende dyr i lav tæthed et godt middel til at opnå mange blomster. Du kan også tage høslæt, men undgå så vidt muligt at tage slæt i blomsternes højsæson, dvs. juni, juli og august. Derimod kan slåning i tidlig maj eller oktober være med til at fremme blomstringen. Du kan læse mere om bivenlig slåning og græsning i faktaark 3 og 5.

 

Download publikationen her.

Teksten er udarbejdet af SEGES. 

10 gode råd

Få overblik over regler og naturdata