Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: Colourbox.com

Hvordan sikres mere handel med Afrika?

Udviklingsminister Ulla Tørnæs, EU-Kommissionen og de danske vækstrådgivere i Kenya og Ghana er blandt deltagerne i Afrika-konference på Axelborg.

Der er stort potentiale for at styrke samarbejde mellem EU og Afrika, selv om EU allerede er Afrikas primære handelspartner og udenlandske investor.

Til november holdes EU-Afrika topmøde med fokus på stærkere offentlige-private partnerskaber inden for bl.a. handel og investeringer. Spørgsmål er, hvordan EU og Afrika kan sikre en stærkere integration inden for handel og forretning - og samtidig bidrage til FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling? Og hvad gør Danmark og danske virksomheder allerede på denne dagsorden?

Vi spørger Udviklingsminister Ulla Tørnæs, EU-Kommissionen, de danske vækstrådgivere i Kenya og Ghana og den ugandiske ambassadør om, hvordan vi kan sikre mere handel med Afrika for at booste vækst, forretning og udvikling. A.P. Møller-Mærsk, Arla og Aller Aqua deler ud af deres erfaringer om samarbejde og handel med afrikanske lande.

Konferencen er en del af Africa Week, der arrangeres i samarbejde med Udenrigsministeriet, afrikanske ambassader i Danmark og erhvervsorganisationer. Ambassaderne inviterer i forbindelse med Africa Week delegationer fra deres hjemlande, så der bliver god mulighed for netværk med afrikanske regerings- og forretningsfolk.

Africa Week finder sted i første uge af september.

Dato og sted
6 September kl. 12.00 – 16.00
Landbrug & Fødevarer, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V

Registrering
Registrering er åbent. Registrer dig

Kenneth Lindharth Madsen

Susanne Zwergius Teilmann

L&F Business nr. 11, 2017

Seneste nyt fra lf.dk