Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: Colourbox.com

Erhvervsfremme skal rettes mod yderområder

Regeringen vil forenkle erhvervsfremme-indsatsen. Landbrug & Fødevarer foreslår at flytte hele systemet til staten og rette mere fokus på vækst i yderområderne.

Erhvervsfremme-systemet skal være nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, og samtidig skal der fokus på kvalitet og effektivitet. Sådan hedder det i regeringsgrundlaget.

Erhvervs- og vækstministeriet har analyseret erhvervsfremmesystemet og konkluderer, at det er meget uoverskueligt og uigennemsigtigt, administrativt tungt og uden reel politisk strategisk styring.

Det koster i dag 4,7 mia. kr. at drive erhvervsfremmesystemet, som involverer 12 myndigheder, 30 koordinerende organer og 216 operatører. Tilsammen beskæftiger de, hvad der svarer til 1900 fuldtidsansatte.

På den baggrund forventes regeringen at komme med sit udspil til modernisering af erhvervsfremmesystemet til foråret. Det sker som led i arbejdet med at modernisere hele den offentlige sektor.

Der er i høj grad brug for at forenkle erhvervsfremmesystemet, der i dag består af mere end 250 forskellige aktører, som under den ene eller den anden form er offentligt finansierede.

Systemet servicerer årligt ca. 100.000 virksomheder og iværksættere.

Virksomheder: Brug for fleksibilitet
Medlemsvirksomhederne hos Landbrug & Fødevarer oplever, at de regionale vækstfora fremmer et uoverskueligt og ineffektivt system gennem deres udmøntning af strukturfondsmidler og regionale erhvervsfremmemidler.

Virksomhederne efterlyser et gennemskueligt og fleksibelt system, som kan understøtte den enkelte virksomhed og dens potentiale lige der, hvor den er – geografisk, markedsmæssigt, udviklingsmæssigt og i forhold til virksomhedens modtageapparat.

Landbrug & Fødevarer er stort set enig med formandskabet i Danske Regioner om mål og principper for et mere effektivt erhvervsfremmesystem men ikke om, hvem der mest effektivt skal udføre det. 

Landbrug & Fødevarer er den første organisation, som har turde komme med konkrete bud på, hvilke aktører, der ikke skal være der efter en oprydning og konsolidering.

Landbrug & Fødevarer mener, at erhvervsfremmesystemet skal indrettes efter erhvervslivets behov. De aktiviteter og aktører, som ikke lægges sammen eller nedlægges, skal koordineres bedre end i dag. Hele erhvervsfremmeområdet bør desuden løftes til det højeste politiske niveau. Vi skal have styrket muligheden for reel politisk styring og prioritering.

Tre forslag fra Landbrug & Fødevarer

1. Den regionale erhvervsfremmeindsats flyttes fra regionerne til staten:  

  • De regionale vækstfora nedlægges.
  • Administrationen af erhvervsudviklings- og strukturudviklingsmidlerne flyttes til Erhvervsstyrelsen.
    Væksthusene skal spille en central rolle som operatører
  • Erhvervsfremmemidler omfordeles efter en nøgle, som tilgodeser ”yderområderne”.
     

2. Dannmarks Vækstråd ændres til at være et ”erhvervsfremmeråd”, som ledes af Statsministeren
Rådet består af op til 12 erhvervsfremmekyndige fra erhverv, arbejdstagere og videninstitutioner. Rådet rådgiver om eksisterende og nye    erhvervsfremmeordninger, evt. hjemtag af EU-strukturfondsmidler og prioriteringen af de danske erhvervsfremmemidler. 
  

3. Den lokale erhvervsfremmeindsats skal understøttes bedre gennem partnerskaber mellem det lokale erhvervsliv og de universiteter, som er relevante for det lokale erhvervsliv. Desuden skal videnspredning ske gennem partnerskaber mellem erhvervsliv og GTS-institutter samt andre videnspredningsorganisationer.

 

Morten Andersen Linnet

L&F Business nr. 2, 2017

Seneste nyt fra lf.dk