Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Tag med på Shopping Line og mød Colombias kødindustri

Shopping Line-konceptet skaber salg. Til november kan du komme til B2B-møder med nøglepersoner i Colombias kødindustri. Reservér datoerne 25.-28. november 2019.

Shopping Line er et EKF-produkt – en slags kreditkort – hvor udvalgte kunder kan ”shoppe” produkter, uden at kunden skal kreditvurderes fra sag til sag.

L&F har sammen med EKF, DI og den danske ambassade i Colombia planlagt besøg hos de absolut mest indflydelsesrige og forretningsinteressante kødproducenter og slagterier i Colombia.

Bruttolisten er: Agropecuaria Aliar; Antioqueña de Porcinos (Porci Carnes); Colanta; Grupo Bios; Grupo Nutresa; MacPollo, og vi ser på yderligere 1-2 virksomheder.

I får mulighed for at præsentere jeres løsninger til de helt rigtige high-level folk hos virksomhederne. EKF er tilstede og i fuld gang med at kreditvurdere kunderne, så I står stærkt i jeres 20 minutters B2B-møder.

Colombia delegationen har interesse for alle virksomheder indenfor:

  • kødindustrien (svin, kvæg, fjerkræ, fisk)
  • fødevareteknologi og fødevaresikkerhed
  • levende dyr, genetik, foder, stalde, ventilation
  • køling, opbevaring, kvalitetskontrol og ingredienser

Reserver datoen 25.-28. november 2019 i Colombia – invitation er på vej.

HUSK - deltagelse i Eksportørkataloget har deadline 7 juni 2019.

Udfyld denne skabelon (Word) og send den til Markedsudvikler Susanne Zwergius Teilmann, szt@lf.dk for at være med.

Susanne Zwergius Teilmann

L&F Business nr. 10, 2019

Seneste nyt fra lf.dk