Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

De nominerede til årets fagpriser er fundet

De nominerede for de fem fagpriser er fundet. Nu går juryens jagt på at finde vinderne af priserne i gang.

Den 24. september uddeler Landbrug & Fødevarer priser til branchens bedste køkkener, kantiner og butikker/supermarkeder i kategorierne slagter, mejeri og frugt og grønt, bedre kendt som Slagteriprisen, Mejeriprisen, Kantineprisen, Økologiske Køkkenroser og Frugt- og grøntprisen.

De nominerede, som er med i kampen om at vinde de prestigefyldte priser, vil frem til prisuddelingen få uanmeldte besøg fra juryen. Hver pris har en specifik fagjury, der med besøget skal afgøre, hvem af de nominerede der får prisen.

Udover juryen vil en mystery shopper også aflægge uanmeldt besøg hos alle de dygtige nominerede.

Navnene på de nominerede er offentliggjort af Landbrug & Fødevarer på en pressemeddelelse i dag den 28. maj. Se dem her:

Prisen til bedste kantine
De tre nominerede til Årets Kantinepris 2019 har det til fælles, at de alle er ekstremt dygtige madhåndværkere, der leverer måltidsoplevelser af meget høj standard, og de har en god dialog og arbejder tæt sammen med deres lokale leverandører. Og så prioriterer de bæredygtighed og sæsonens råvarer meget højt.

Læs mere om Kantineprisen her

Prisen til bedste økologiske køkkener
Otte køkkener i det danske madland er nomineret til at vinde Økologiske Køkkenroser. Prisen bliver overrakt til de offentlige køkkener i Danmark, der har gjort en særlig indsats for økologien.

Læs mere om De Økologiske Køkkenroser her

Prisen til bedste mejeriafdeling
Mejeri er ikke længere bare mælk til kaffen eller smør til brødet. Mejerikategorien møder man igennem hele døgnet – og igennem hele butikken. Et større fokus på at inspirere kunderne og give dem en oplevelse, når de handler, var i højsædet til årets Mejeripris. Mejeriprisen uddeles hvert år til landets bedste mejeriafdelinger i ”discount” og ”supermarkeder/hypermarkeder”.

Læs mere om Mejeriprisen her

Prisen til bedste privatslagter og slagtere i supermarkeder/hypermarkeder
De er tre nominerede i kategorien for bedste privatslagter og fire nominerede i kategorien slagtere i supermarkeder/hypermarkeder. Slagterne er blandt andet blevet udvalgt på baggrund af deres høje krav til kvalitet, store kendskab til kødet og gode betjening af kunder. Slagterprisen har 20-års jubilæum i år.

Læs mere om Slagterprisen her

Prisen til bedste frugt- og grøntafdeling
Prisen for bedste frugt og grøntafdeling uddeles også i to kategorier – discount og supermarked/hypermarked. Frugt- og grøntprisen handler om at kaste lys på de talenter, der hver dag gør et kæmpe arbejde for de grønne råvarer. De gode butikker juryen har valgt at nominere gør deres yderste for at sikre, at frugt- og grøntafdelingerne er indbydende - og at de imødekommer kundernes behov. For sundhed, nemhed og smag.

Læs mere om Frugt- og grøntprisen her

Anne Heide Lund

L&F Business nr. 11, 2019

Seneste nyt fra lf.dk