Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ny teknologi kan reducere landbrugets klimaaftryk med 50 % og gøre flybrændstoffet klimaneutralt

L&F og SEGES er sammen med en række aktører med i et projekt, der har potentiale til at nedbringe klimaudledningen markant i landbruget og flytrafikken. Parterne bag projektet vil bede om 400 mio. kr. til yderligere udvikling af teknologien.

Klimaspørgsmålet er ét af de punkter, som står højst på den politiske dagsorden i Danmark og verden – og vil være det i mange år frem.

Landbrug & Fødevarer har længe aktivt arbejdet med at positionere erhvervet som en del af løsningen på klimaudfordringerne. I februar meldte vi det fælles udspil med DN ud om udtagning af op til 100.000 ha landbrugsjord. I marts kom vi med en vision om, at dansk fødevareproduktion skal være klimaneutral i 2050.

Danmarks væsentligste bidrag som nation er at komme med fornuftige klimaløsninger, der kan bidrage til at reducere udledningen i Danmark og samtidig være et forbillede for resten af verden. Og klimaløsningerne må ikke føre til, at fødevareerhvervet begrænses i at udvikle sig eller øge sin produktion.

I dag afholdt Landbrug & Fødevarer og SEGES sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, opfinderen Henrik Stiesdal og Siemens Gamesa et pressemøde hos Altinget, hvor vi lancerede projektet SkyClean for den danske og internationale presse.

Kæmpe potentiale
Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet vurderer, at landbruget med SkyClean teknologien kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent i forhold til den samlede udledning fra landbruget, som officielt opgøres til 10,4 mio. tons CO2. Samtidigt kan der dannes klimaneutralt flybrændstof, der potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark.

I øjeblikket findes SkyClean teknologien i mindre forsøg, bl.a. med test på DTU Risø. Men der er et stykke vej tilbage for at få finpudset teknologien, så vi kan få udviklet alle elementer til et storskalaforsøg. Helt konkret vurderer parterne bag projektet, at der er behov for forsknings- og udviklingsmidler i størrelsesordenen 400 mio. kr. for at komme det sidste stykke.

Det er L&F’s håb, at man fra politisk side er villig til at gå forrest og vil afsætte tilstrækkelige midler til at få gennemtestet teknologien. Der er tale om et kæmpe potentiale og med den situation, som verden står i, så skal vi have undersøgt dette potentiale til bunds. Et potentiale med en kæmpegevinst – ikke bare i Danmark, men på verdensplan, hvis det kan realiseres og rulles ud.

Den konkrete teknologiproces bag SkyClean

Klimaudledningen mindskes konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2. Samtidigt dannes der klimaneutralt flybrændstof.

For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne i naturen taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det samme sker i landbruget, når overskudshalmen nedpløjes, og når den biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr.

SkyClean teknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas bliver permanent bundet i biokul og ikke går tilbage til atmosfæren. Den anden halvdel af planternes kulstof, der bliver til flybrændstof, ender igen i atmosfæren som CO2, når brændstoffet forbrændes i flymotoren.

Processen med at udvinde flybrændstof foregår ved, at halmen og restfibrene omdannes i en pyrolyseproces, hvor der produceres olie og gas af cirka halvdelen af kulstoffet. For at få den rigtige kemiske sammensætning til flybrændstof, skal olien og gassen fra pyrolyseprocessen have et tilskud af brint fra grøn havmøllestrøm.

Restproduktet fra pyrolysen bliver til et såkaldt biokul, der kan spredes på landmændenes marker. Biokul kan bruges til gødning og jordforbedring af landbrugsjorden samt lagring af kulstof i jorden til gavn for landbrugets miljø- og klimaaftryk.

Læs meget mere om teknikken og tankerne bag her.

Se vores video om udspillet.

Niels Peter Nørring

Esben Tranholm

Maria Stein Knudsen

L&F Business nr. 11, 2019

Seneste nyt fra lf.dk