Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Internationalt topmøde om medicinsk zink

Fra 2022 er der ingen brug af medicinsk zink til fravænningsdiarré i EU. Der er ingen oplagte alternativer. Derfor inviterer SEGES Svineproduktion til forsker-topmøde.

Senest i 2022 skal alle europæiske svineproducenter stoppe med at bruge medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarré. Det giver en række udfordringer, da der pt. ikke er nogle oplagte alternativer. Derfor inviterer SEGES Svineproduktion (SEGES Danish Pig Research Centre) til Zero Zinc Summit fra den 17. – 18. juni i København. Et topmøde for fagfolk fra hele verden, som over to dage vil diskutere emnet og dele seneste forskningsresultater inden for området.

SEGES Svineproduktion, en del af Landbrug & Fødevarer, arbejder målrettet videre med at reducere forbruget af zink og har en række forsøg i gang for at afsøge mulighederne for alternativer. EU-Kommissionens beslutning om et forbud mod brug af medicinsk zink vil påvirke de fleste producenter af smågrise i EU. Og der er ingen grund til, at alle lande skal opfinde den dybe tallerken.

- Målet er, at vi i løbet af de to dage fra den 17. – 18. juni får præsenteret en række forskningsresultater og inspiration til, hvordan vi kan komme videre i arbejdet med at finde alternativer til medicinsk zink, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i SEGES Svineproduktion og president for Zero Zinc Summit.

Listen af key note speakers er på plads og SEGES Svineproduktion inviterer nu forskere fra hele verden til at dele abstracts om veldokumenteret forskning på området – med chancen for at dele deres viden på konferencen med deltagerne fra hele verden.

Du kan se programmet på www.zerozincsummit.com.

Rasmus Lind

L&F Business nr. 2, 2019

Seneste nyt fra lf.dk