Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Indbringende japansk frihandelsaftale blev fejret

L&F’s næstformand var vært ved festlighederne for EU-Japan frihandelsaftalen. Aftalen giver danske virksomheder endnu bedre markedsadgang til Japan

Næstformand Asger Krogsgaard har selv været tæt på processen med at forberede frihandelsaftalen og kunne byde velkommen til en række gæster, der også har haft del i aftalens tilblivelse.

Den japanske ambassadør i Danmark Mr. Suzuki hyldede udsigterne til større samarbejde mellem EU og Japan, mens også repræsentanter for Udenrigsministeriet, EU-Kommissionen og Miljø- og Fødevareministeriet anerkendte betydningen af de syv års forhandlinger bag aftalen og dens rækkevidde. Desuden deltog de store danske fødevarevirksomheder med fokus på Japan-eksporten.

Samtidig afslørede Asger Krogsgaard en granitgris, som Danske Svineslagterier giver til ambassaden i Japan som symbol på aftalens vigtighed for grisesektoren. Grisen skal nu transporteres til den danske ambassade i Japan - samme vej som dansk grisekød til japanske forbrugere.

Aftalen forventes at få stor betydning for dansk eksport af fødevarer, der i forvejen udgør 40 pct. af Danmarks eksport til Japan. Se mere om aftalen her

Inden granitgrisen afskibes til Japan, kan man se nærmere på den i L&F’s reception indtil d. 13. marts.

Peter Michael Heller

L&F Business nr. 3, 2019

Seneste nyt fra lf.dk