Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Nye regler for told på importeret stål

Europa-Kommissionen har med virkning pr. 2. februar 2019 indført en ny kvoteordning for import af stål. Det indebærer en flerårig ordning med 25 % told på import af 28 kategorier af stål for mængder, der overstiger fastlagte kvoter.

EU indførte i juni 2018 en midlertidig straftold på import af stål til EU. Det skete som reaktion på den amerikanske indførelse af straftold på importen af stål og aluminium som del af den amerikanske præsidents strategi om beskyttelse af den amerikanske stål- og aluminiumsindustri. Baggrunden for den midlertidige EU-straftold var en frygt for, at pludseligt forhøjede mængder stål på grund af den amerikanske straftold ville blive omdirigeret til EU’s marked og dermed slå bunden ud af prisen på det europæiske marked til stor skade for den europæiske stålindustri.

Told til 2021
Den midlertidige straftold på stål er med virkning pr. 2. februar 2019 erstattet af en flerårig ordning med 25 % told på i alt 28 kategorier af stål for mængder, som overstiger en fastsat kvote for hver kategori af stål. Ordningen vil gælde frem til og med d. 30. juni 2021. De 28 kategorier af stål inklusiv de specifikke KN-koder fremgår af forordningens bilag 1. De konkrete kvoter for de 28 kategorier af stål, som fordeles efter først-til-mølle-princippet, fremgår af forordningens bilag 2. Forordningen kan findes her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Hvis du har spørgsmål til forordningens bilag og brug af de anførte kvoter (se Toldstyrelsens vejledning fsva. brug af kvoterne uden at betale tillægstold), så tag kontakt til afdelingen for handelspolitik & markedsadgang på 3339 4257.

Kenneth Lindharth Madsen

L&F Business nr. 3, 2019

Seneste nyt fra lf.dk