Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Enklere regler og færre byrder for små virksomheder

Den kommende tid sætter Virksomhedsforum for enklere regler fokus på regelforenkling og byrdeløft for særligt mikrovirksomhederne. Vi hører meget gerne fra dig om hindringer, vi kan tage op med forummet.

Virksomhedsforum for enklere regler udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger til regeringen. Forslagene behandles efter ”følg-eller-forklar” princippet, dvs. regeringen har forpligtet sig til enten at følge forslagene eller forklare, hvorfor den ikke gør det.

Virksomhedsforum har siden 2012 foreslået 803 regelændringer og byrdelettelser for de danske virksomheder. Her er 283 gennemført fuldstændig som foreslået og 299 gennemført delvist.

Her i foråret vil Virksomhedsforum sætte fokus på de mange tusinde små virksomheder vi har i Danmark og på de udfordringer med regler og procedure de oplever. Det kan være ift. opstart af virksomhed, vækst af virksomhed, overdragelse virksomhed, vejen til eksport eller meget andet.

Oplever du hindringerne i forhold til din virksomhed, så vil vi i Landbrug & Fødevarer gerne høre fra dig og bringe det op i Virksomhedsforum.

Send en mail til erhvervspolitisk seniorkonsulent Kathrine Blæsbjerg Sørensen på kbs@lf.dk eller ring på 3339 4255.

Læs evt. mere på www.enklereregler.dk

Kathrine Blæsbjerg Sørensen

L&F Business nr. 4, 2019

Seneste nyt fra lf.dk