Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Danske virksomheder er energieffektive

Landbrug & Fødevarer inviterer til workshop 28. marts med fokus på energieffektivitet i landbrugs- og fødevareklyngen. Danmark brillerer allerede på området.

Landbrug & Fødevarer har deltaget i et stort tre-årigt projekt støttet af EU-Kommissionens Horizon 2020-program med fokus på energieffektivitet i små- og mellemstore fødevarevirksomheder i Europa. På tværs af i alt syv lande er gennemført energisyn ved mere end 80 virksomheder i blandt andet mejeri- og slagteribranchen.

Mejeri-energisyn

I Danmark er som led i projektet gennemført energisyn af mejerierne Thise, Them, Barrit, Nørup og Jernved. Alle de danske energisyn viste, at de undersøgte mejerier allerede i udgangspunktet var meget energieffektive sammenlignet med beregnede europæiske gennemsnitsværdier. I Danmark har projektet været med til at opbygge og udbrede viden om energieffektive løsninger, mens projektet i andre lande som Spanien og Grækenland har afdækket betydelige potentialer for grønne løsninger og sparet energi.

Konklusioner og viden

Som led i afrundingen af projektet inviterer Landbrug & Fødevarer til en afsluttende workshop i Agro Food Park i Århus torsdag d. 28. marts. Ved arrangementet præsenteres konklusioner fra projektet med præsentationer fra energieksperterne Viegand & Maagøe og én af de undersøgte virksomheder, Thise. Derudover vil L&F bruge arrangement som anledning til en generel drøftelse af muligheder og potentialer for at forbedre bundlinjen i landbrugs- og fødevareerhvervet gennem øget energieffektivitiet.

For yderligere oplysninger om arrangementet og tilmelding kontakt Simon Horsholt (simh@lf.dk)

Simon Horsholt

L&F Business nr. 6, 2019

Seneste nyt fra lf.dk