Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Mulig straftold på varer mellem EU og USA truer

USA og EU har som konsekvens af en længerevarende uenighed i WTO-regi om statsstøtte til Boeing og Airbus fremlagt lister for mulig indførelse af straftold på en række varer, også inden for landbrugs- og fødevareområdet. Landbrug & Fødevarer følger sagen nøje og er dialog med relevante danske og udenlandske myndigheder om sagen.

På både USA’s og EU’s bruttoliste indgår udvalgte toldlinjer inden for bl.a. landbrugs- og fødevareområdet.

L&F følger sagen tæt
Landbrug & Fødevarer følger sagen nøje og er dialog med relevante danske og udenlandske myndigheder om sagen. Ønsker I mere information om fakta og det videre forløb, er I velkomne til at tage fat i afdelingen for handelspolitik & markedsadgang.

Der er tale om bruttolister med en værdi, som forventes at overskride værdien af det samlede beløb, som USA og EU forventes at få WTO-medhold i.
Det betyder med andre ord, at listerne skal tilpasses, så de når ned på den værdi, som WTO vil tillade for en samlet straftold for henholdsvis USA og EU som kompensation for den uberettigede statsstøtte til Airbus og Boeing. For USA’s liste kan der blive tale om at undtage udvalgte EU-lande fra enkelte toldlinjer på den amerikanske liste.

Straftold kan stadig undgåes
Værdien af henholdsvis USA’s og EU’s straftold skal godkendes i WTO-regi, og de endelige lister skal notificeres til WTO, inden en eventuel indførelse af straftold kan gennemføres.

Lige nu vil det betyde, at en straftold fra amerikansk side tidligst kan træde i kraft efter september, mens EU’s straftold tidligst kan forventes i løbet af foråret 2020.

Inden da vil der være diverse bestræbelser på at nå til en løsning, så den gensidige straftold som følge af sagen ikke bliver til noget.

Begge lister er lige nu i høring i USA og EU. I USA er der frist for høringen af den amerikanske liste d. 28. maj. I EU er fristen for høringen af den europæiske liste d. 31. maj.

Kenneth Lindharth Madsen

L&F Business nr. 9, 2019

Seneste nyt fra lf.dk