Efter afrapportering fra Klimapartnerskabet: COVID-19 sætter nu de videre drøftelser på pause

Mandag 16. marts afleverede Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren sine anbefalinger til, hvordan sektoren kan bidrage til klimamålsætningen om en 70 pct. reduktion af Danmarks samlede udledninger af klimagasser i 2030. De videre drøftelser er dog sat på pause som følge af COVID-19 situationen.

Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown, har været formand for Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren. Medlemmerne i klimapartnerskabet har dækket landbrugs-, skovbrugs-, akvakultursektoren samt fødevarevirksomheder og energisektoren. Blandt medlemmerne har også været fagbevægelsen, en række NGO’er og forskere.

Der er imidlertid sket meget siden regeringen nedsatte i alt 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet. Formændene for klimapartnerskaberne har over for regeringen understreget, at drøftelserne af klimapartnerskabernes anbefalinger må vente til, at situationen efter Corona-krisen er normaliseret, og at regeringen finder, at tiden er moden til at starte disse drøftelser. 

Klimaudfordringen er vigtig, men her og nu må vi bruge alle kræfter og ressourcer på Corona-situationen. Dette gælder både i erhvervslivet og i de politiske systemer. Det er en historisk vanskelig situation, som vi i det danske samfund og i det danske erhvervsliv, befinder os i.

L&F er sekretariat for partnerskab
Regeringen nedsatte i november 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, herunder Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren. Fødevare- og Landbrugssektoren har sammen med 12 andre klimapartnerskaber inden for forskellige erhvervsgrene haft til opgave at komme med bud på bidrag for at indfri målsætningen om, at Danmark skal reducere sin samlede udledning af klimagasser med 70 pct. i 2030 ift. 1990.

L&F blev udpeget som sekretariat for partnerskabet, hvilket vi har været meget stolte over.

Vi er i Landbrug & Fødevarer som sekretariat gået meget seriøst til opgaven, bl.a. har vi haft hjælp fra bl.a. COWI til at få gennemberegnet og valideret alle vores klimtiltag. I og med at vi har at gøre med biologiske processer og naturgivne forhold har vi i udvælgelsen af klimatiltag lagt stor vægt på, at der fandtes stærke kilder ift. klimaeffekt. 

Klimabidrag med fortsat udvikling og vækst
Sektoren kan levere klimaløsninger fra jord til bord og i forhold til madspild samt bidrage til løsninger i andre sektorer, som fx energi og cirkulær økonomi. Der er dog ikke tvivl om, at regeringens målsætning er yderst ambitiøs, og at vi – eller det øvrige erhvervsliv – ikke kender alle svarene.

Det har været en grundforudsætning for os, at fødevareerhvervets klimabidrag sker i fuld overensstemmelse med målsætningen om fortsat udvikling og vækst i vores erhverv. Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren ønsker en udviklingsdagsorden – ikke en afviklingsdagsorden. Ligeledes er det en topprioritet for os, at de mest omkostningseffektive forslag fra fødevaresektoren har været identificeret i et tæt samarbejde med og på tværs af værdikæderne i sektoren. 

Klimpartnerskabet har lavet arbejdet med udgangspunkt i en vision om:

  • At Fødevare- og Landbrugssektoren i samspil med samfundet skal være med til at gøre Danmark til et foregangsland. 
  • At man som sektor leverer de produkter, teknologier og løsninger, som ikke kun kan blive svaret på den danske klimaudledning, men som også kan inspirere og vise vejen globalt. 
  • At man fortsat vil udvikle og øge den klimaeffektive produktion i Danmark, hvor alle led i kæden er ”best in class” internationalt. 
  • At sektoren vil udvide sin klimaeffektive og grønne førerposition til gavn for beskæftigelse, indkomst og eksportindtægt for hele Danmark.
  • At man vil vise vejen for forbrug, kost og madspild. 

 

Klimatiltag i landbrugssektoren
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har identificeret 24 anbefalinger til regeringen. Heraf kan de 22 anbefalinger bidrage med en reduktion inden for partnerskabet på 62 pct. i 2030 ift. niveauet i 1990. Målt i tons vil det være en reduktion på 12,6 mio. tons CO2-e. Blandt de foreslåede tiltag er bl.a. forslag om udtagning af kulstofrig lavbundsjord, en metanreduceret fodersammensætning af foder til kvæg, hyppig udslusning af gylle, bedre avl og genetik mv. Det er særligt udtagning af lavbundsjorde, der indenfor klimapartnerskabet vil have størst effekt for landbrugssektoren. 

De to sidste anbefalinger vedrører forskning, man forventer kan bidrage med en yderligere reduktion på 10 pct. Med implementering af anbefalingerne vil landbruget kunne levere bæredygtig energi, der igen vil kunne bidrage med yderligere 22 pct. 

Man vurderer, at det i alt vil koste omkring 25,6 mia. kr. I den forbindelse ønsker vi i L&F at understrege, at vi lægger stor vægt på, at vore klimatiltag og anbefalinger kræver investeringer fra staten – i et partnerskab med samfundet.  

I kan finde alle anbefalingerne i denne rapport. Læs her

 

Niels Peter Nørring

Maria Stein Knudsen

Seneste nyt fra lf.dk