SEGES undersøger sammen med Økologisk Landsforening og foreningen HOPLA (HOlistisk PLanlagt Afgræsning), om holistisk afgræsning er et godt alternativ til traditionel afgræsning. Foto: Martin Øvli Kristensen

Køerne sorterer i græsset ved holistisk afgræsning

Udtagning af klippeprøver i græsmarkerne på to økologiske bedrifter, der praktiserer holistisk afgræsning, viser bl.a., at køerne ikke æder jævnt, men går efter det græs, der har den højeste fordøjelighed.

Holistisk afgræsning kunne være en vej at gå for at udvikle den økologiske kvæg- og mælkeproduktion, hvis man vil være mere klimavenlig. Det er dog ikke bevist, at det har en klimaeffekt under danske forhold, og vi ved heller ikke, hvad holistisk afgræsning gør for græssets kvalitet og køernes produktion. Dem der praktiserer holistisk afgræsning i dag har f.eks. en lav ydelse

Derfor undersøger SEGES i samarbejde med Økologisk Landsforening og foreningen HOPLA (HOlistisk PLanlagt Afgræsning) følgende forhold:

  1. Kulstofindlejringen i jorden under holistisk afgræsning sammenlignet med traditionel afgræsning 
  2. Hvordan græssets kvalitet påvirkes af holistisk afgræsning
  3. Hvordan ydelsen påvirkes af holistisk afgræsning

Ny metode til klippeprøver
To økologiske bedrifter deltager i projektet, og begge bedrifter har jerseykøer. Den ene bedrift har praktiseret holistisk afgræsning gennem en årrække, mens den anden bedrift er startet op inden for de sidste par år.

Ved holistisk afgræsning æder køerne 60 pct. af græsset, 30 pct. trædes ned og 10 pct. efterlades, mens de ved traditionel afgræsning æder jævnt over hele marken. Derfor har vi i starten af 2020 udviklet en ny metode til at bestemme græskvaliteten af det køernes æder. Det har betydet, at der er udtaget klippeprøver ved jordoverfladen i afgræsningsmarken tre steder før afgræsning og tre steder efter afgræsning. Derefter er græsprøverne blevet sent til laboratoriet for at bliver analyseret for bl.a. fordøjelighed, protein, NDF og sukker.

Græs med højest fordøjelighed ædes først
Før-og-efter-klippene giver en indikation om, hvilken energi og næring køerne reelt har hentet på afgræsningsmarken. De første resultater af klippeprøverne viser, at fordøjeligheden i græsset efter afgræsning er lavere end før afgræsning, så køerne sorterer i græsset, og æder græsset med den højeste fordøjelighed.

Foderoptag over sæsonen
Klippeprøverne giver også en indikation af græssets kvalitet hen over sæsonen, og så giver de en indikation af, hvor meget køerne reelt har ædt. Køernes øvrige foderoptag og mælkeproduktion er også blevet overvåget gennem afgræsningssæsonen. Samtidig laves der en teoretisk beregning af foderoptaget ud fra, hvor meget de burde have ædt i forhold til den givne mælkeproduktion og vedligehold. 
Resultaterne er pt. ved at blive gjort op. De foreløbige resultater viser, at mælkeproduktionen startede e lidt langsomt ud i foråret. Det skyldes med al sandsynlighed det kolde vejr helt op til starten af afgræsningssæsonen. Generelt ser analyseresultaterne omkring græskvaliteten rigtig lovende ud. Specielt i slutningen af afgræsningssæsonen viser analyserne en høj fordøjelighed. 

Kulstofindhold i jorden
For at få et helt retvisende billede af kulstofindlejring under holistisk afgræsning sammenlignet med traditionel afgræsning, så bør der tages prøver over en periode på 10 år. Det har vi desværre ikke mulighed for, men vi håber, at de jordprøver, der er taget, kan give en indikation af kulstofindholdet i jorden.

Flere oplysninger: Martin Øvli Kristensen, SEGES Økologi Innovation, makr@seges.dk.

Seneste nyt fra lf.dk