Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Udspil mod urimelige handelspraksisser offentliggjort

EU-Kommissionen ønsker at hjælpe mindre aktører, der er er presset i deres forhandlinger med detailleddet.

I Bruxelles har EU-Kommissionen fremlagt et direktivforslag mod urimelige handelspraksisser i fødevarekæden. Baggrunden for forslaget er en flerårig dagsorden i Bruxelles og Europa om, at særligt små aktører har følt sig presset i fødevarekæden af bl.a. større detailkæder. Efter en række rapporter, surveys mv. har Kommissionen derfor besluttet sig for at komme med et konkret udspil.

Direktivforslaget fastsætter en minimumsliste for urimelige handelspraksisser gældende fødevarekæden og vedrører salg af fødevareprodukter af leverandører – der er små- eller mellemstore virksomheder - til købere, der ikke er små- eller mellemstore virksomheder.

Medlemslandene skal sikre, at følgende urimelige handelspraksisser ikke finder sted:

 

  • En køber – som køber fordærvelige varer – anvender en betalingsfrist, som overstiger 30 kalenderdage – enten efter modtagelse af faktura eller varerne.
  • En køber, som annullerer en ordre for fordærvelige produkter med meget kort frist.
  • En køber, som med tilbagevirkende kraft ændrer kontraktforhold.
  • En leverandør, der tvinges til at betale for spild på købers område, som ikke er leverandørens skyld.

 

Medlemslandene skal sikre at urimelige handelspraksisser forhindres, hvis det ikke er udførligt beskrevet i aftalen mellem parterne. Eksempler tæller:

 

  • En køber, der leverer usolgte varer tilbage.
  • En køber, der kræver betaling for at sikre eller beholde en leveringsaftale for fødevarer.
  • En leverandør, der skal betale for promotion af varer, der sælges af køber.
  • En leverandør, der skal betale købers marketingsomkostninger for fødevarer. 

 

Medlemslandene skal oprette en offentlig myndighed til at sikre efterlevelse. Det kan godt være de eksisterende nationale konkurrencemyndigheder.

Der vil være mulighed for, at små- og mellemstore aktører kan indsende anonyme klager.

Den offentlige myndighed kan iværksætte egne undersøgelser, kræver oplysninger af de involverede parter, offentliggøre sine beslutninger og kan give bøder. Bøderne skal være ”effektive, proportionale og afskrækkende”.

Direktivforslagets liste med illoyale handelspraksisser må forventes at få effekt for små- eller mellemstore aktører, hvis der er udfordringer med handelsrelationerne i fødevarekæden. Erhvervet er dog principielt skeptisk overfor obligatoriske reguleringstiltag på EU-plan af fødevarekæden. Et eksisterende kodeks mod urimelige handelspraksisser havde været at foretrække, hvis der kunne sikres tilpas opbakning fra leverandører og handlen. 

Der venter en politisk forhandling mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor sidstnævnte uden tvivl vil arbejde for mere regulering af fødevarekæden. Det bør i den sammenhæng sikres, at andelsorganiseringen beskyttes som den helt centrale løsning, hvor landmændene i fællesskab gennem forarbejdning, forædling, innovation, marketing mv. styrker deres markedsposition.

Endelig vil Kommissionens forslag give medlemslandene mulighed for at udarbejde mere omfattende regler for urimelige handelspraksisser. Erhvervet er storeksportør, så det er et krav fra L&F, at evt. flere nationale tiltag er i overensstemmelse med det indre markeds funktionsmåde. Vi vil kunne handle frit med hinanden i EU.


Esben Tranholm Nielsen

Seneste nyt fra lf.dk