Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Brede landbrugsmaskiner kan fremover komme på dyrskuer

Med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. juni, er der sikret en permanent løsning, der gør, at store landbrugsmaskiner kan blive udstillet på dyrskuer landet over. Løsningen kommer efter fælles indsats af blandt andre L&F.

De senere år har flere dyrskuer oplevet udfordringer i forhold til at få de brede landbrugsmaskiner udstillet, fordi det ikke har været tilladt, at maskiner selv kørte til dyrskuerne. Der skulle anvendes en blokvogn til transporten af maskinerne til dyrskuerne, og det er en hindring for at få de brede maskiner udstillet. Dette har enten betydet en ekstra omkostning for udstillerne, eller at maskiner blev væk fra dyrskuerne. Det er ærgerligt, da dyrskuerne bidrager til at binde land og by sammen, og derfor fortjener dyrskuegængerne også at se de store af landbrugets maskiner for at få et virkelighedstro indblik i erhvervet.

Nu er der faldet en løsning på plads, hvor maskinerne selv må køre til dyrskuerne. Ifølge den nye bekendtgørelse omfatter ordningen brede landbrugskøretøjer over 2,55 meter og op til 3,30 meter. Køretøjer over 3,30 meter kræver en tilladelse fra politiet, og er maskinen bredere end 3,65 meter kræves der en ledsagebil, ligesom der i alle tilfælde er krav om afmærkning af de langsomtgående køretøjer.

Løsningen er faldet på plads efter længere tids indsats i samarbejde mellem Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri, SEGES og Landbrug & Fødevarer.

Kathrine Blæsbjerg Sørensen

Seneste nyt fra lf.dk