Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Hjælp os med at støtte bierne

Bi-kampagne skudt godt i gang

I fredags blev L&Fs kampagne for bierne skudt i gang, da Martin Merrild i sit nyhedsbrev kom med en direkte opfordring til alle medlemmer om at bakke op om kampagnen.

Omdrejningspunktet for kampagnen er ti anbefalinger til tiltag, man som landmand kan gøre på sin ejendom til gavn for de vilde bier. Anbefalinger tager afsæt i et fagligt notat fra SEGES med bidrag fra eksterne forskere og eksperter. Eksperterne har også vurderet effekten af de forskellige indsatser, så man kan se, hvad der giver flest bier. Men alle 10 anbefalinger kan gøre en positiv forskel for bierne, og udgangspunktet er derfor, at den enkelte landmand skal se på, hvilke tiltag der passer hans/hendes ejendom og drift, og gå videre med dem. Man kan læse mere om kampagnen og se de ti anbefalinger her på lf.dk/bi

Der er generelt blevet taget rigtig godt imod anbefalingerne – både fra landmændene, men også fra natur- og biodiversitetsinteressenter mv., der roser anbefalingernes bredde og fokus på de vilde bier. Det er meget positivt.

Kampagnen har fået en fin omtale i pressen, ligesom vores video på de sociale medier er kommet bredt ud og overvejende har affødt positive kommentarer og likes.

Nu er det imidlertid afgørende, at vi opnår en bred tilslutning til kampagnen blandt medlemmerne, så der også kommer handling bag ordene. Helt konkret kan landmændene vise deres opbakning til kampagnen ved at tilmelde sig her:  https://lf.dk/bi/tilmeld-dig-som-bivenlig-landmaend.

Jo flere der aktivt bakker op, jo større effekt får kampagnen.

Kampagnemateriale og løbende aktiviteter

Vi sender trykte foldere med de 10 anbefalinger ud til foreningerne i denne uge. Øvrigt kampagnemateriale, herunder skilte, klistermærker og plakater mv. sendes ud til foreningerne i de kommende uger. Vi håber I derfra vil hjælpe med at få det ud til medlemmerne.

Ligeledes vil der henover sommeren løbende blive lanceret aktiviteter på de sociale medier, som skal skabe opmærksomhed om kampagnen. 

Marie Juul Rohde

Karen Post

Seneste nyt fra lf.dk