Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Erstatningsfonden for Markfrø nedlagt

Driften af Erstatningsfonden for Markfrø var blevet tung og uden mening, så det lykkedes at opnå tilladelse fra Civilstyrelsen til at nedlægge fonden og anvende de bundne midler til gavn for markfrøsektoren.

Fonden har i over 20 år været administreret af Brancheudvalget for Frø, og der er i årenes løb fra afkastet på formuen støttet mange projekter til gavn for den danske markfrøsektor. I de senere år har afkastet været mindre end administrationsomkostningerne, foruden at Landbrugstyrelsens årlige gennemgang af frøpartier ikke længere kunne gennemføres. Derfor søgte fondens bestyrelse og fondens administration i L&F Civilstyrelsen om tilladelse til at nedlægge fonden.

 

Tilladelsen er givet, og fondens bestyrelse har imødekommet ansøgninger fra Aarhus og Københavns Universiteter, SEGES og fra TystofteFonden, som alle har kunnet købe udstyr til brug for markfrøsektorens fortsatte udvikling.

 

Erstatningsfonden for Markfrø har altså levet sin tid, opfyldt sit formål, og så har fondens bestyrelse udloddet de ellers bundne midler (2 mio. i alt) til indkøb af udstyr – noget som ofte er vanskeligt for SEGES og universiteter at få støtte til fra andre finansieringskilder.

Nils Elmegaard

Seneste nyt fra lf.dk