Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

EUs landbrugspolitik efter 2020: L&F beskriver og vurderer

Europa-Kommissionen fremlagde den 1. juni sit forslag til EUs landbrugspolitik efter 2020. Landbrug & Fødevarer har nu lavet en beskrivelse af de enkelte elementer i forslaget – inklusive en første vurdering.

Europa-Kommissionens forslag lægger op til, at der skal være fokus på resultater – ikke regler. Opgaven med at sikre det overlades i vid udstrækning til medlemslandene, der skal stå for den detaljerede udformning af reglerne i EUs fælles landbrugspolitik. Formålet er ifølge Kommissionen at give en reel forenkling for landmændene. Det skal ske ved, at reglerne udformes med udgangspunkt i landmændenes situation i de enkelte lande.

EUs landbrugskommissær, Phil Hogan har ved mange lejligheder fremhævet, at det har vist sig, at det ikke er muligt at udforme detaljerede regler i Bruxelles, der giver mening i alle dele af EU.

 

Samtidigt lægges der op til, at kravene til landbruget særligt i forhold til klima og miljø skal strammes. Det skal sammenholdes med, at Kommissionen også lægger op til en væsentlig beskæring af EUs landbrugsbudget. Det er baggrunden for Landbrug & Fødevarers udmelding om, at forslaget har mange gode takter – men at der absolut er plads til forbedringer. Det gælder ikke mindst en sikkerhed for, at der reelt kommer en forenkling for landmændene.

 

Landbrug & Fødevarer har nu foretaget en længere beskrivelse af de enkelte elementer i forslaget inklusive en første vurdering. 

 

Beskrivelsen kan hentes her.

Niels Lindberg Madsen

Seneste nyt fra lf.dk