Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbrugsstyrelsen præciserer reglerne for tilskud til købekontrakter

Reglerne er præciseret, men arbejdet er ikke forbi for L&F.

Landbrug & Fødevarer har længe efterspurgt en afklaring fra Landbrugsstyrelsen omkring håndtering af købekontrakter med ejendomsforbehold i forhold til tilskud under landdistriktsprogrammet til miljøteknologi og modernisering af stalde.

 

På styrelsens hjemmeside stod der i 2014, at købekontrakter med ejendomsforhold, kunne accepteres, men styrelsen ændrede siden sin håndtering af tilskudssagerne uden en klar kommunikation til støttemodtagerne. Mange landmænd fik derfor i løbet af foråret 2018 breve om, at deres tilskud til fx modernisering af kvægstalde eller investering i ny miljøteknologi ville bortfalde pga. anvendelse af købekontrakter med ejendomsforbehold.

 

L&F har sammen med lokale foreninger og SEGES arbejdet for at landmændene ikke skal betale for styrelsens rod i sagsbehandlingen. Landbrugsstyrelsen har den 22. juni 2018 meldt ud, at købekontrakter ikke accepteres fremadrettet, men accepterer dem for de landmænd, der har indsendt udbetalingsanmodninger for ordninger fra 2014 og 2015.

 

L&F arbejder for, at det fremadrettet igen bliver muligt at anvende købekontrakter, da EU-reglerne åbner op for det, men er meget tilfredse med, at der nu trods alt er klar kommunikation, samt at tvivlen om regelsættet i en række konkrete sager ikke kommer landmændene til last.

 

Landbrug & Fødevarer vil også fortsat arbejde for, at tilskud til miljøteknologi kan finansieres via købekontrakter med ejendomsforbehold, men indtil videre vil det fremadrettet ikke accepteres for miljøteknologi til randzoneramte (2015), økologisk investeringsstøtte (2015) samt alle ordninger fra 2016 og frem.

 

Landbrugsstyrelsens nyhed kan læses her.

Mette Trudsø Kruse

Seneste nyt fra lf.dk