Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Status: Afrikansk svinepest i Europa og Kina

Afrikansk svinepest har ikke spredt sig over større afstande til nye områder af Europa de seneste måneder, men der er sker stadig spredning lokalt. Kina har meldt om de første tilfælde. Arbejdet med etablering af vildsvinehegn fortsætter. Landbrug & Fødevarer og SEGES anbefaler, at der ikke importeres halm, hø, ensilage, roer og wrap fra områder, der er klassificeret som sorte områder i Danish Transportstandard.

De seneste måneder har afrikansk svinepest ikke foretaget større spring indenfor Europa, men smitten spreder sig i øjeblikket voldsomt i Rumænien og Ungarn. Der findes stadig mange smittede vildsvin i Polen og de baltiske lande, og i Litauen og Polen smittes der stadig mange nye besætninger.

I Kina er der nu konstateret 3 udbrud i tamsvin. De 3 udbrud er spredt over et stort geografisk område, men kineserne vurderer, at det skyldes transport af svin fra det første udbrud. Der er ikke rapporteret om udbrud i vildsvin.

Arbejdet med etablering af vildsvinehegnet fortsætter, og er nu sendt i udbud. Det forventes at arbejdet begynder i starten af 2019, og afsluttes i løbet af året. Planerne har mødt nogen modstand i medierne, delvist på grund af misforståelser. Det er forsøgt at imødegå disse misforståelser i diverse medier.


Landbrug & Fødevarer/SEGES har udarbejdet retningslinjer for import af foder fra områder med afrikansk svinepest, på baggrund af blandt andet EFSA’s risikovurdering. EFSA vurderer, at der er meget lille risiko ved import af foderkorn og majs. L&F/SEGES vurderer, at halm, hø, ensilage, roer og wrap fra områder med smitte kan indeholde smittefarlig virus, og anbefaler, at disse foderemner ikke importeres fra områder, der er klassificeret som sorte områder i Danish Transportstandard. 

Jan Dahl

Seneste nyt fra lf.dk