Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: L&F

Husdyrbrug betaler overpris for vand – har du fået afslag på vandboring?

Landbrug & Fødevarer arbejder for at gøre det nemmere for landmænd selv at pumpe vand op. I den forbindelse inviterede L&F formanden for Folketingets forsyningsudvalg, Thomas Danielsen (V), ud til Munkbro Svineavl for at drøfte høje vandpriser.

Jakob Skals fra Munkbro Svineavl kunne blandt andet fortælle Thomas Danielsen, at han kunne spare omkring 175.000 kr., hvis han kunne få samme vandpris som i Lemvig. Ved selv at pumpe vandet op kunne han spare omkring halvdelen af omkostningerne på vand.

 

L&F vil fortsætte drøftelserne med Thomas Danielsen og vil blandt andet fremsende eksempler på landmænd, som har fået afslag på at pumpe deres eget vand op til husdyrproduktionen. L&F ønsker blandt andet, at det skal være nemmere for landmænd at trække sig ud af forsyningen og selv pumpe vand op. Denne løsning vil i langt højere grad kunne presse vandforsyningerne til at indføre en mere rimelig takststruktur, hvor storforbrugerne ikke betaler overpriser.

 

Hvis du har fået afslag på at pumpe vand op til dit husdyrbrug, må du meget gerne kontakte Henrik Borg Kristensen, hbk@lf.dk, 33 39 46 56 – jo flere eksempler jo bedre.

Henrik Borg Kristensen

Seneste nyt fra lf.dk