Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

Ny gødskningslov skal give mere fleksibilitet

Forslaget til ny gødskningslov er sendt i høring. Landbrug & Fødevarer har fået øget fleksibilitet igennem. Nu gælder det flere goder i høringsfasen.

Det endelige lovforslag forventes fremsat i Folketinget til januar. Du kan se indholdet herunder sammen med de holdninger og ændringer, L&F arbejder for. 
 
Indholdspunkter i det nye forslag
Lovforslaget er grundlag for den målrettede regulering fra 2020, og lovforslaget er dermed en opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke (22. december 2015) og Aftale om målrettet regulering (16. januar 2018).

 

Derudover er der en række ændringsforslag, som ministeriet finder nødvendige for at sikre, at den forudsatte kvælstofreducerende indsats opnås. Endelig er der en del oprydning i forældede bestemmelser og forenklinger idet der er tale om en ny gennemskrevet hovedlov og ikke en lovændring.

 

Samtidig har L&F fået ønsker til øget fleksibilitet indført.

 

Ministeriet fremhæver følgende væsentligste ændringer:

 

  1. Ændrede regler for optag i Register for Gødningsregnskab
  2. Gødningsnormer kan fastsættes for en 3-årig periode i stedet for årligt
  3. Mulighed for at fastsætte fleksible etableringsfrister for efterafgrøder
  4. Kvælstofkvotereduktion, der i dag er en konsekvens af manglende pligtige og husdyrefterafgrøder, gøres til et aktivt alternativ til etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder
  5. Mulighed for kontrol og sanktionering ved manglende etablering af efterafgrøder styrkes
  6. Mulighed for at handel med efterafgrøder begrænses
  7. Øgede indberetningskrav
  8. Højere omregningsfaktorer for visse alternativer til efterafgrøder
  9. Flytning af regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab fra husdyrbrugloven til gødskningsloven

 

Nærmere om indhold og L&F’s holdning


 
Hensyn til driftstyper



Ad 1. Det har længe været et ønske fra L&F, at der skal tages hensyn til, at driftstyper som fx juletræsproduktion m.v. ikke kan opfylde omsætningskravet til optagelse i Register for Gødningsregnskab. Ministeriet har med dette forslag udskiftet omsætningskravet med et arealkriterium. Virksomheder med et areal på mindre end 5 ha kan med forslaget ikke længere være tilmeldt registret.
- L&F vil i høringsperioden undersøge, om de nye kriterier viser sig problematiske.
Ad 2. Hvis gødningsnormer fastsættes for en 3-årig periode i stedet for årligt opnås en forenkling. Kvælstof- og husdyrnormerne er som hovedregel relativt stabile.
- L&F har sikret, at hvis der opstår behov for ændring i løbet af normernes 3-årige periode, vil der være mulighed for dette.

 

 
Datofrister

 
Ad 3. Med baggrund i de sidste års erfaring er det nu blevet åbenlyst for alle, at man ikke kan regelfastsætte en hensigtsmæssig datofrist for etablering af efterafgrøder gældende for alle marker i landet. Ministeriet har tidligere tilkendegivet, at man ikke kan fortsætte med at dispensere fra fristen, uden samtidig at øge hektarkravet med efterafgrøder. L&F vurderer, at det er uholdbart fortsat at afvente en dispensation med øget hektarkrav.
Der er behov for gennemskuelighed regler og fleksibilitet, således at landmanden kan foretage såningen efter de vejrmæssige forhold efter høst. Selvom alle ønsker en så tidlig såning som muligt, varierer det optimale tidspunkt både mellem bedrifter og marker inden for samme bedrift.
- L&F har i april 2018 henvendt sig til ministeren om behov for fleksible etableringsfrister for efterafgrøder, hvor vi pegede på en løsning, hvor 20. august stadig er udgangspunktet for etableringsfrist, men landmanden skal have mulighed for at tilvælge at etablere senere eller tidligere, alt efter høst- og vejrbetingelser. Da den udvaskningsreducerende effekt ved efterafgrøder falder ved senere etablering, vil en sen etablering derfor betyde behov for større areal med efterafgrøder eller alternativer hertil, mens en tidlig etablering omvendt vil betyde, at man kan nøjes med et mindre areal.
- L&F har undervejs gjort det klart for ministeriet, at fleksibiliteten skal gælde på markniveau, og ikke bedriftsniveau

 

Kvælstofreduktion


Ad 4. Kvælstofkvotereduktion, der i dag er en konsekvens af manglende pligtige og husdyrefterafgrøder, gøres til et aktivt alternativ til etablering af pligtige og husdyrefterafgrøder.
- L&F finder det umiddelbart positivt, at man aktivt kan benytte kvotereduktion som et planlagt virkemiddel.

 

Efterafgrøder


Ad 5. og Ad 7. Miljø- og Fødevareministeriet har valgt at skærpe indberetningsproceduren for etablering af efterafgrøder. Ministeriet finder, at der i den nuværende procedure for indberetning af efterafgrøder ikke har været tilstrækkelig mulighed for kontrol og sanktionering ved manglende etablering af efterafgrøder, hvilket nu ændres ved et indberetningskrav på markniveau og indberetningsfrist først i september (det forstås dog, at der ikke sanktioneres på markniveau så længe summen på bedriften stemmer med det samlede krav). Skærpelsen åbner op for, at der ved manglende etablering af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder kan effektueres KO-sanktion og bødestraf.

- L&F er forstående over for, at man skal kunne kontrollere de regler, som landmanden skal efterleve. MEN vi har undervejs gjort det 100 % klart, at krav om indberetning af alle efterafgrøder på markniveau efterlader landmænd og konsulenter med et meget stort indberetningsarbejde i forhold til tilretning af diverse kort og skemaer i perioden op til indberetningsfristen i primo september. Vi har peget på, at en skærpet indberetningsprocedure bør modsvares af et nemt og tilgængeligt IT-indberetningssystem. Vores foreløbige vurdering er, at den skærpede indberetningsproces vil koste landmænd på tværs af landet administrative omkostninger på ca. 12-25 mio. kr., hvilket vi har gjort klart for Landbrugsstyrelsen.
- Samtidig har vi brugt meget energi på at sikre, at en KO-sanktion alene kan pålægges landmanden, såfremt at han har gjort sig skyldig i en manglende handling (fx at så, på normal vis). Det må aldrig lægges landmanden til last, at en sået afgrøde etableres utilstrækkeligt pga. vejret eller andre forhold, som landmanden ikke har indflydelse på. L&F er lykkedes med at få afgrænset muligheden for KO-sanktioner til forhold, som landmanden har indflydelse på (vurdering efter en culpa-norm).

 

Intern handel   

 

Ad 6. Som følge af indføring af den målrettede regulering vil ministeriet begrænse muligheden for handel med pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, således at man imødegår risikoen for geografiske forskydninger af den forudsatte kvælstofreducerende effekt.
- L&F har argumenteret for, at der stadig bør være mulighed for at handle internt i vandoplande, og at en begrænsning tidligst bør indføres fra 2020.
Ad 8. Igennem de seneste år, og særligt i 2018, har L&F argumenteret for, at omregningsfaktoren for tidlig såning af vintersæd skal afspejle den faglige effekt og ikke belemres af, at den del af virkemidlets effekt, som var praksis før godkendelsen af virkemidlet, indregnes (det såkaldte dødvægtstab). Miljø- og Fødevareministeriet har derfor valgt, at man nu har mulighed for at indregne dødvægtstabet i den samlede indsats, hvilket eksempelvis vil kunne gøre, at man kan fremme tidlig sået vintersæd.
- L&F er tilfredse med, at vores ønske om at fremme tidlig såning imødekommes.

 

 
Regelflyt 
 
Ad 9. Efterhånden som en del af de gamle regler for godkendelse af husdyrbrug overgår til generel regulering i forhold til markdrift, er det naturligt, at man flytter reglerne om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab fra husdyrbrugloven til gødskningsloven.
- L&F finder, at man bør flytte alle regler vedr. gødningsforhold og markdrift til gødskningsloven, hvilket vi har bedt ministeriet om at undersøge muligheden for.

Nikolaj Ludvigsen

Seneste nyt fra lf.dk