Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Lodsejernes indsats i naturrådene har gjort en forskel

Undersøgelse blandt land- og skovbrugets repræsentanter i Naturrådene viser, arbejdet har gjort en forskel for varetagelsen af lodsejernes interesser i forhold til det Grønne Danmarkskort. Det sker på trods af urimeligt tidspres.

De 20 naturråd, som blev nedsat med det formål at bistå kommunerne i forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort, afsluttede deres arbejde i sommeren 2018. Naturrådene var nedsat på tværs af kommunale grænser med repræsentanter fra både erhvervs-, natur- og rekreative interesser og med en kommunal sekretariatsfunktion.

Voldsomt tidspres
Naturrådene havde ca. seks måneder til deres arbejde, og på trods af den meget komprimerede proces blev der lagt et meget stort arbejde i alle 20 naturråd – ikke mindst fra land- og skovbrugets knap 150 repræsentanter. På trods af tidspresset lykkedes det også at opnå enighed om en indstilling i langt de flest af naturrådene. Det må derfor forventes, at kommunerne i deres fremtidige planlægning af Grønt Danmarkskort vil lægge vægt på naturrådenes anbefalinger.

Kommunale uklarheder
Det er dog uklart, hvordan og hvornår naturrådenes anbefalinger vil blive afspejlet i kommuneplanerne, da langt de fleste kommuner havde afsluttet deres kommuneplanarbejde, inden naturrådene kom med deres anbefalinger. I mange kommuner vil anbefalingerne først spille en rolle i forbindelse med kommuneplan 2022.

Vi evaluerer arbejdet
Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer har spurgt land- og skovbrugets repræsentanter om deres erfaringer fra arbejdet i naturrådene for at evaluere arbejdet og for at kunne bruge de høstede erfaringer i et evt. tilsvarende arbejde på et senere tidspunkt. Evalueringen bestod af en række spørgsmål om blandt andet rådenes sammensætning, kommunernes sekretariatsfunktion og resultatet af rådenes arbejde og blev sendt til alle repræsentanter fra Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer og lokale landbo- og familielandbrugsforeninger.

Vigtigt med en ligelig repræsentation af interesser
Lodsejerrepræsentanterne peger på, at et af de helt centrale forudsætninger for et godt arbejde i naturrådene har været en fornuftig balance i sammensætningen af rådet. Selvom størstedelen af de to organisationens repræsentanter i høj eller nogen grad oplevede en fornuftig balance mellem de forskellige interesser i rådene, viser evalueringen, at de steder, hvor lodsejerne ikke oplevede en ligelig sammensætning, har det haft negative konsekvenser for rådets arbejde og ikke mindst muligheden for at opnå enighed om de endelige anbefalinger.

Langt de fleste lodsejerrepræsentanter svarede også, at arbejdet i høj eller nogen grad forløb godt og konstruktivt. Men også her spillede både sammensætningen af rådene og kommunernes håndtering af sekretariatsfunktionen en central rolle. Flere nævner dog, at kommunerne blev oplevet som meget styrende i arbejdet. Kun ca. en tredjedel fandt, at kommunen i ”høj grad” lod naturrådenes medlemmer sætte dagsorden og rammerne for deres eget arbejde.

Alt for kort tid til arbejdet
Det absolut største kritikpunkt er tidspresset. Der er stor enighed blandt de adspurgte om, at de seks måneder var alt for kort tid, hvilket selvfølgelig både påvirkede processen og resultatet, da der i mange af rådene ikke var tilstrækkelig tid til at gå i dybden med alle de relevante emner.
Utilfredsheden med tidsrammen blev forstærket af uvisheden om, hvornår og hvordan rådenes anbefalinger vil blive anvendt og det faktum, at flere kommuner nok først vil se på rådenes indstillinger i forbindelse med næste kommuneplanrevision. På denne baggrund har det været meget svært for lodsejerrepræsentanterne at se rationalet i den korte tidsfrist.

Arbejdet gav mening
På trods af dette viser evalueringen dog, at ca. 2/3 af repræsentanterne mener, at det i det høj eller nogen grad gav mening for dem at arbejde med det Grønne Danmarkskort i naturrådet og over 95 pct. oplever, at de i høj eller nogen grad har haft indflydelse på rådenes arbejde.

Der er også en klar tendens til, at arbejdet i rådet har givet bedre relationer til repræsentanter for andre organisationer og et indblik i deres holdninger og argumenter.
Set med lodsejer-øjne er det helt store spørgsmål, om arbejdet i naturrådene har været med til at sikre lodsejernes interesser. Selvom ca. 15 pct. af de adspurgte mener, at det kun er meget lidt, der er blevet sikret, giver de resterende 85 pct. udtryk for, at arbejdet i rådene har haft en positiv betydning for varetagelsen af lodsejernes interesser.

Alle naturrådenes anbefalinger er blevet samlet af KL og kan downloades fra deres hjemmeside.

Landbrug & Fødevarer følger implementeringen og administrationen af det Grønne Danmarkskort tæt - ikke mindst set i lyset af, at konsekvenserne af udpegningerne i forbindelse med fremtidige forvaltningsmæssige afgørelser fortsat er uklare, samt at det stadig udestår at se præcis, hvordan de enkelte kommuner vil bruge rådenes anbefalinger.

Karen Post

Seneste nyt fra lf.dk