Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ministeren presser kommunerne i BNBO-sag

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen lægger maksimalt pres på kommunerne for at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Vi kæmper for at sikre landmændenes sag, da der er flere problematiske elementer i vejledningen.

Der er lagt op til, at arbejdet med beskyttelse i BNBO bliver sat hurtigt i gang her i 2019. Ministeren har mandag udsendt et hyrdebrev til alle kommuner og bedt dem om at komme i gang hurtigst muligt. Samtidig har Miljøstyrelsen sendt et udkast til en ny BNBO-vejledning i høring. Desuden skitseres også elementer til en lovændring, som vil pålægge kommunerne at gennemgå alle BNBO og lave en vurdering af behovet for indsatser for at sikre drikkevandet.
 
L&F er meget aktive i sagen for at sikre landmanden de bedste vilkår, som det er politisk og praktisk muligt at opnå. Når det nu ikke kunne være anderledes, er vi tilfredse med, at ministeren nu lægger pres på kommunerne for at komme i gang med at indgå frivillige aftaler i BNBO, så vi ikke ender i en situation med en lav og administrativ tung kompensationsordning efter 2022.
 
Arbejdet med at indgå de frivillige aftaler i hver BNBO mellem lodsejerne, vandforsyningen og kommunen skal derfor igangsættes snarest muligt, men arbejdet skal selvfølgelig foregå på et fagligt grundlag og ordentlig proces. Lodsejerne skal naturligvis erstattes for nuværende og fremtidige tab, som en aftale måtte påføre landbrugsproduktionen i hver BNBO. Lodsejerne kommer til at stå i en uvant situation, så det er særdeles vigtigt, at der stilles gratis faglig og juridisk hjælp til rådighed.

 

L&F forventer, at de frivillige aftaler kan indgås i perioden 2020-2022, men det kræver vilje og målrettethed fra alle parter.

 

 

Søren Thorndal Jørgensen

Seneste nyt fra lf.dk