Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Regningen for uansvarlige danske ammoniakmål må ikke ende hos landbruget

I 2012 bandt den daværende regering Danmark til det mest ambitiøse ammoniakreduktionskrav i hele EU. Kampen for, at den hovedløse danske beslutning i 2012 ikke ender med en regning til landbruget, har topprioritet hos Landbrug & Fødevarer.

I 2020 skal Danmark have reduceret ammoniakemissionen med 24 pct. i forhold til emissionen i 2005. Nu er 2020 lige om lidt, og Danmark er ikke i mål med de 24 pct. 

 

Vi er i offensiven for at sikre landbruget mod urimelige regninger.

 

Baggrunden er, at i 2012 forhandlede en lang række lande om mål for begrænsning af grænseoverskridende forurenende stoffer bl.a.  ammoniak. Det skete i regi af Gøteborgprotokollen under den internationale konvention om begrænsning af grænseoverskridende forurening. Landene skulle selv byde ind med reduktionsmål for 2020. Reduktionsmålene skulle svare til, hvad der kunne nås med allerede besluttede tiltag i EU eller nationalt.

 

Højdespringeren Danmark
Da forhandlingerne var færdige, landede EU som helhed med at aftale et reduktionsmål i 2020 på 6 pct. i forhold til 2005. Der var store forskelle i de enkelte landes reduktionsmål, de fleste lå mellem 1 og 15 pct. – undtagen Finland, som nåede frem til 20 pct., og så højdespringeren Danmark, der bandt sig til et reduktionsmål på 24 pct. – fire gange EU-gennemsnittet.

 

Gøteborgprotokollen blev samlet implementeret i EU gennem direktivet om nationale emissionslofter – NEC-direktivet. Med NEC-direktivet fra december 2016 blev Gøteborgprotokollen frivillige reduktionsmål til  bindende EU-lovgivning.

 

Konkurrenceevnen må ikke lide
Nu er diskussionen om Danmarks 24 pct. reduktionskrav aktuel igen – ikke kun fordi 2020 er lige om hjørnet, men også fordi Danmark senest 1. april skal sende et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening til Kommissionen. I det nationale program skal Danmark redegøre for indsatsen mod luftforurening, og hvordan man kommer i mål med sine internationale forpligtelser – bl.a. 24 pct. reduktionskravet for ammoniak. Som en del af programmet sættes der et arbejde i gang, der skal komme med forslag til balancerede løsninger, der kan nedbringe ammoniakemissionen, uden at sætte erhvervets konkurrenceevne over styr.

 

Fuld økonomisk kompensation
Programmet har været i høring, og vi har afgivet høringssvar. Vi har bl.a. påpeget, at udgangspunktet for fastsættelsen af reduktionskravet i 2012 var, at det skulle svare til, hvad der kunne nås med allerede besluttede tiltag i EU eller nationalt. Danmark skød langt over målet. Og vi har derfor fra Landbrug & Fødevarer i vores høringssvar understreget, at hvis landbrugserhvervet pålægges reduktionskrav udover et niveau svarende til bedste tilgængelige teknik, må erhvervet sikres fuld økonomisk kompensation.
 
Vi opfordrer desuden i vores høringssvar til, at den danske regering i højere grad prioriterer den internationale indsats mod ammoniak fremfor yderligere krav til reduktion i Danmark. Ammoniak er ganske vist sammen med NOx de væsentligste kilder til forurening af naturarealer med luftbåren kvælstof, men ca. 2/3 af det kvælstof, der lander på det danske landareal, er fra udenlandske kilder.

 

Det understreger, at en holdbar løsning af ammoniakudfordringen for dansk landbrug og dansk natur kun findes ved et stærkt dansk internationalt engagement. 
Regningen for den hovedløse danske beslutning i 2012 om 24 pct ammoniakreduktion må ikke ende med en regning til landbruget.  Den kamp har topprioritet hos Landbrug & Fødevarer

 

Henrik Bang Jensen

Seneste nyt fra lf.dk