Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Fuld skrue på processen frem mod nye vandplaner

Der er stadig et par år, til de nye vandplaner kommer i 2021. Men der er fuldt tryk på arbejdet, senest med en workshop omkring modeludviklingen. AU, DHI, myndigheder samt L&F og andre interessenter deltog.

Peter Herman, som var formand for den internationale evalueringspanel i 2017, var med for at sikre, at processen holdes på rette spor.

I den internationale evaluering fik de statistiske modeller en hård medfart. AU har langt hen ad vejen lyttet til kritikken og arbejder nu på et nyt modelgrundlag, men alligevel er der stadig meget at diskutere. Blandt de væsentligste stridspunkter er brugen af parameteren Kd, der udtrykker vandets klarhed, og som bruges til at beskrive ålegræssets dybdegrænse. Også hvorvidt de såkaldte ”støtteparametre” stadig skal anvendes, og i så fald hvordan, blev vendt og drejet.

Andre emner, der blev diskuteret, var årstidernes betydning, inkludering af fosfor i modellerne, andre presfaktorer end kvælstof og en langt finere inddeling af vandområderne end den grove typologi, der anvendes i de nuværende vandplaner.

L&F’s kritik ramte plet
Med andre ord så arbejdes der målrettet på at få rettet op på L&F’s kritikpunkter beskrevet i De 7 Synder.

Afslutningsvist rundede Peter Herman workshoppen af med en række væsentlige konklusioner. En af de allerførste var, at det er vigtigt, at selve processen fortsat er fuldt transparent. Det skal være muligt at se forskerne over skulderen hele vejen.

Derudover understregede han, at det er langt det bedste at basere beregningerne på få, men robuste parametre. I modsætning til de nuværende vandplaner, hvor især støtteparametrene blev beskrevet som ”umodne” i den internationale evaluering.


Ingen meningsløse indsatser

Han nævnte, at det er uomgængeligt, at kvælstofudledningen skal reduceres, hvis vi skal nå den gode økologiske tilstand. Men han understregede også, at andre faktorer end næringsstoffer ligeledes påvirker vandmiljøet, og vi bliver nødt til at sætte ind mod dem på samme tid. Ellers risikerer vi at stå i en situation, hvor miljøeffekten af de store indsatser i landbruget udebliver. Det vil både være skidt for miljøet og resultere i, at erhvervets indsatser vil forekomme meningsløse.

Endelig omtalte Peter Herman en tilgang, hvor man følger udviklingen hen ad vejen. Optimalt vil det betyde, at man kan skrue ned for indsatser, hvor det viser sig, at mindre kan gøre det. Samtidig, naturligvis, giver det også mulighed for at øge indsatserne hvor det er påkrævet. Altså en væsentligt mere agil tilgang til vandplaner end den, der lige nu anvendes.

Marie Østergaard

Seneste nyt fra lf.dk