Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ny gødskningslov vedtaget

Gødskningsloven blev vedtaget i torsdags af regeringen og Dansk Folkeparti. Vi har blandt meget andet arbejdet for større fleksibilitet i etablering af efterafgrøder.

Den nye lov rummer en række forhold som vedrører målrettet regulering, hvor der nu sættes krav om indberetning af efterafgrøder og alternativer på markniveau. Samtidig lægges der op til en skærpet kontrol.

 

I forhold til kontrol er vi i L&F tilfredse med at KO kontrollen begrænses efter en culpa-betragtning, som betyder, at man alene står til ansvar for de handlinger man selv har indflydelse på og altså ikke kan stilles til regnskab for om efterafgrøderne udvikler sig hensigtsmæssigt.

 

Samtidig har vi fået skabt rum i loven til at ministeren kan fastlægge en faglig korrekt omregningsfaktor for tidlig sået vintersæd og andre virkemidler, ligesom loven også giver mulighed for større fleksibilitet for etablering af efterafgrøder.

 

Nu arbejder vi videre med at dette også udmøntes hurtigst muligt i plantedækkebekendtgørelsen og gødskningsbekendtgørelsen samt i diverse instrukser vedrørende kontrol af efterafgrøder.

 

Læs mere om vores fokuspunkter her.

Nikolaj Ludvigsen

Seneste nyt fra lf.dk