Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ny politiske tillægsaftale om målrettet regulering for 2020 og 2021

Regeringen og DF har indgået en tillægsaftale om målrettet regulering i 2020 og 2021. Indsatsbehovet er sat til henholdsvis 2.300 og 3.500 tons kvælstof, set i forhold til niveauet for 2019 på 1.170 tons N. Resultatet af aftalen er langt fra vores forventninger.

 

Aftalen slår fast, at i 2020 er det maksimale krav, som landmænd som udgangspunkt kan blive mødt med, et efterafgrødekrav svarende til 20 procent af efterafgrødegrundarealet. Beslutning om det maksimale krav for 2021 er ikke fastlagt endnu.

 

Kompensationssatsen i målrettet regulering i 2020 og 2021 fastsættes til, hvad der svarer til 500 kr. pr. hektar efterafgrøder, og finansieres over landdistriktsordningerne. Det betyder, at mange igen vil kunne deltage i den målrettede regulering, idet man slipper ud af de minimis loftet.

 

LDP-ordninger
Det vil ifølge aftalen ikke være muligt at kompensere virkemidlerne kvotereduktion og afbrænding af fiberfraktion med midler fra Landdistriktsprogrammet. Dette skyldes, at LDP-ordningerne teknisk ikke åbner mulighed for at kompensere mindre end 50 euro/ha. Det er helt uholdbart og i strid med Fødevare- og landbrugspakken, at et så centralt virkemiddel ikke kompenseres. Det tilkendegiver Fødevare- og landbrugspakken ellers klart. L&F har fremført synspunktet over for aftalepartierne og beskrevet det i høringssvar til LPD-ordningerne. Vores forslag går på, at ministeriet hurtigst muligt får etableret en kompensationsordning under de minimis for reduceret kvote som virkemiddel.

 

Af aftalen fremgår også, at det bliver muligt at få kompensation for frivilligt anlagte randzoner.

 

Særligt vedr. kvægundtagelsen
Det fremgår af aftalen, at undtagelsesbrugene fremover ikke vil kunne anvende de efterafgrøder, der særligt pålægges undtagelsesbrug, til også at leve op til krav under den målrettede regulering. Det har ellers været muligt i år. Ændringen er ifølge regeringen et krav fra EU. Det er selvsagt en kæmpe udfordring for alle de ramte kvægbrug og øger presset for, at man finder en kompensationsordning for kvotereduktion.

 

Den målrettede regulering langt fra idéel
Hos L&F er resultatet af de politiske aftaler langt fra, hvad vi forventede os. Da Fødevare- og landbrugspakken blev til, var der lagt spor ud for en kvælstofregulering, som byggede på principper om flere virkemidler med kompensation til alle. I stedet ser vi nu forskellige tillægsaftaler, hvor man bygger videre på den verden, vi har med efterafgrøder som omdrejningspunkt i forskellige ordninger med forskellige krav.

 

Når indsatskravet stiger, er der behov for en mere enkel målrettet regulering. Det fremgår også af den politiske aftale, at aftaleparterne ønsker, at så mange virkemidler som muligt skal indgå i reguleringen. Samtidig skal landmændene have mulighed for at vælge de virkemidler, der passer bedst på den enkelte bedrift. Ligeledes fremgår, at Miljø- og Fødevareministeriet i foråret 2019 igangsætter et udviklingsarbejde for en fremtidig model for den målrettede regulering.

 

Det er meget tiltrængt, og her vil L&F kridte skoene og arbejde for en mere meningsfuld og enkel reguleringsform.

Nikolaj Ludvigsen

Seneste nyt fra lf.dk