Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Videnskab frem for følelser i debat om plantebeskyttelsesmidler

Der er stort behov for, at beslutninger om godkendelse af pesticider tages på oplyst videnskabeligt grundlag. Følelser fylder for meget.

Den konservative medlem af Europa-Parlamentet fra Storbritannien Anthea McIntyre har udgivet en rapport, som angriber konklusionerne i en anden rapport, som Europa-Parlamentets ’PEST’ komité har skrevet.

 

Anthea McIntyre påpeger især, at ekspertudtalelser ikke tages med eller tillægges nogen vægt. Dette gælder eksempelvis. hele debatten om glyphosat, som blev taget på et meget følelsesladet grundlag i 2016-2017.

 

En ny proces om glyphosat vil allerede gå i gang igen til december 2019, hvor der skal ansøges om forlænget godkendelse af glyphosat (tre år før udløb på nuværende godkendelse).

 

Anthea McIntyre ser derfor gerne at godkendelsessystemet geares til at tage beslutningerne på et oplyst videnskabeligt grundlag og ikke på følelser.

  

Systemet kan ikke følge med

L&F støtter denne tilgang – ikke kun for glyphosat. Vi er i planteproduktionen presset af færre aktivstoffer og vi har et system, der slet ikke kan følge med godkendelsen af de aktivstoffer der udløber.

 

Godkendelsesproceduren er kompleks, men det fremmer ikke processen, når politikere ønsker at tage stilling til godkendelser af stoffer på et følelsesmæssigt grundlag frem for et videnskabeligt.

 

Vi kan på baggrund af den meget store interesse for pesticider i både det politiske landskab og hos NGO’ere og forbrugere, forvente masser af ikke-videnskabelig debat i årene fremover.

Nils Elmegaard

Seneste nyt fra lf.dk