Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: L&F

Folkemøde om natur – vi er stærkt repræsenteret

Torsdag, fredag og lørdag i denne uge løber Naturmødet af stablen i Hirtshals for fjerde år i træk. Og også i år er L&F og de lokale foreninger godt repræsenteret i flere debatter og arrangementer.

Igen i år er Hirtshals vært for folkemødet om natur. Og igen i år er L&F med i rigtig mange af debatterne, hvor viceformændene Lone Andersen og Thor Gunnar Kofoed samt Henrik Bertelsen fra Familielandbruget repræsenterer L&F, mens de lokale foreninger er klar til at tage en snak med alle besøgende i deres stand.

 

Årets tema er ”fra snak til handling." Et af de af de store debatemner er multifunktionel jordfordeling og det fælles udspil fra L&F og DN. Samtidig har vi fra L&F også sat indsatsen for bierne på programmet med oplæg om vores bi-kampagne, som vi lancerede sidste år.

 

I år er der også valg på programmet. Natur, klima og miljø er centrale emner i valgkampen, og derfor har mange landspolitikere meldt deres ankomst. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen åbner mødet sammen med Mette Frederiksen. Senere torsdag er der partilederdebat kl. 17.00-18.30. Fredag er der EU-debat med en række kandidater til EU-parlamentsvalget. Senere samme dag er der debat med flere af folketingets miljøordførerne.

 

Se oversigt over L&F's debatter her. 


Du kan læse mere om Naturmødet og finde hele programmet her.


Marie Juul Rohde

Seneste nyt fra lf.dk