Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Grafik: L&F

275 landmænd gør en indsats for bierne – der er plads til flere

I sidste uge offentliggjorde vi et kort, der viser alle tilmeldte til bi-kampagnen. Det har fået positiv omtale. Der er stadig plads til flere bi-venlige landbrug på kortet

Sidste år lancerede L&F kampagnen Bivenlig. Den indeholder 10 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan gøre en indsats for at hjælpe de vilde bier på sin ejendom, både af større og mindre tiltag. Kampagnen har fået stor ros blandt flere biodiversitetseksperter, fordi den sætter fokus på de vilde bier, hvor en del arter er trængt.

 

275 landmænd har indtil videre aktivt valgt at bakke op om kampagnen ved at tilmelde sig som bivenlig på lf.dk/bi. Det er blevet til 275 bi-venlige prikker fordelt på det Danmarkskort, som L&F offentliggjorde i sidste uge i forbindelse med Naturmødet i Hirtshals. Her satte vi bl.a. fokus på bi-kampagnen med oplæg fra SEGES.

 

Du kan læse L&Fs pressemeddelelse om kortet her.

 

Kortet med de mange bi-venlige landbrug er med til at understrege, at vi fra erhvervets side er klar til at gøre en indsats. Kampagnen fortsætter og kortet opdateres løbende i takt med flere melder sig til. Så hvis du ikke allerede har vist din støtte til kampagnen, kan du læse mere og tilmelde dig her. Når man tilmelder sig, får man tilsendt et flot stof-skilt til at sætte på sin ejendom.

 

Bi-kampagnen er en del af en række naturindsatser som primærbestyrelsen sidste år besluttede at L&F skulle sætte i gang. I marts fulgte endnu et tiltag, nemlig kampagnen for viben, som vi har lavet i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Du kan læse mere om vibe-kampagnen på lf.dk/vibe

Marie Juul Rohde

Seneste nyt fra lf.dk