Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: Colourbox

Fortsat problemer med ansøgningssystem i Landbrugsstyrelsen

Som beskrevet i sidste uges nyhedsbrev, så skaber fejl i nyt ansøgningssystem om tilsagn til pleje af græs og naturarealer og økologisk arealtilskud fortsat store frustrationer blandt ansøgere og konsulenter. Vi kæmper for, at ingen ansøgere kommer i klemme.

Landbrugsstyrelsens IT-opdatering i weekenden fik systemet til at fejle mandag morgen.
  

 

Det blev der delvist rettet op på i løbet af mandagen, men her to uger efter systemets åbning er det fortsat ikke muligt at søge om omlægningstilskud, og der er fortsat en række ansøgere, der ikke kan søge endnu, da de afventer Landbrugsstyrelsens håndtering af deres sager.

 

Landbrug & Fødevarer presser fortsat på for en klar udmelding om systemet inden almindelig sommerferieperiode går i gang. Der er fortsat behov for, at systemet kommer op og kører fejlfrit, herunder at der bliver givet klar besked om, hvornår systemet kommer til at virke stabilt.
 
Vi er optaget af, at ingen ansøger kommer i klemme som følge af et ufuldstændigt ansøgningssystem og at ingen efterfølgende udbetalinger bliver forsinket.
 
Styrelsen beklager
Landbrugsstyrelsen har i brev til Landbrug & Fødevarer beklaget dybt, at forløbet af ansøgningsrunden indtil nu ikke har været tilfredsstillende for hverken ansøgerne eller Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen erkender, at der er behov for mere information, hvilket de oplyser, at de vil imødekomme i den kommende tid. D
 
 
erudover oplyser Landbrugsstyrelsen at de overvejer alle muligheder for at sikre et ordentligt ansøgningsforløb.
 
Ansøgningssystemet til nye tilsagn om økologisk arealtilskud og plejegræstilsagn åbnede den 11. juni og er planlagt åben frem til den 23. august 2019.

 

 

Mette Trudsø Kruse

Seneste nyt fra lf.dk