Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Ansøgninger om tilskud til erhvervsrettet jordfordeling – på forbedrede vilkår fra 1. august

Landbrugsstyrelsen åbner den 1. august for ansøgninger om erhvervsrettet jordfordeling. Vi er lykkedes med at sikre en række forberede vilkår for ordningen.

Ordningen på i alt 10 mio. kr. er blevet til i medfør af tørkepakken til landbruget, som blev vedtaget af den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

 

L&F er lykkedes med at sikre en række forberede vilkår for ordningen, set i forhold til det oprindelige udkast fra Landbrugsstyrelsen.

 

​Flere forbedringer

Blandt forbedringerne er, at Landbrugsstyrelsen har forlænget ansøgningsfristen til 15. november.

 

Desuden kræver en ansøgning, at kun fem lodsejere skal blive enige om jordfordelingen inden en ansøgning kan indsendes, selvom der i udkastet til bekendtgørelsen var lagt op til at mindst tilodsejere skulle være enige.

 

Antallet kan ifølge Landbrugsstyrelsen ikke sænkes yderligere, da det skatteteknisk kan anses som almindelig handel med jord.

 

L&F er desuden lykkedes med at få nedsat afstandskravet fra 1 kilometer til 750 meter. Endelig lempes fristen for at indhentet supplerende oplysninger ved ansøgning fra 7 til 10 dage. 

 

Spiselig ordning

Der er dele af ordningen der ikke er blevet ændret efter vores ønsker, men alt i alt er ordningen blevet mere spiselig.

 

Vi opfordrer til at begynde at involvere andre parter, hvis I ønsker arronderingsjordfordeling, så I er klar til 1. august, hvor ordningen starter op efter først-til-mølle-princippet.

Mikkel Vestby Jensen

Seneste nyt fra lf.dk