Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Hjælp os med at støtte bierne

Bak op om bi-kampagnen

Sidste år lancerede L&F en kampagne om at passe godt på bierne. På Plantekongressen har vi sat nyt fokus på kampagnen, som fortsætter i 2019. Bak gerne op om kampagnen, spred budskabet og tilmeld jer på lf.dk/bi

Kampagnen Bivenlig
Kampagnen indeholder ti konkrete anbefalinger til tiltag, du kan gøre på din ejendom for at hjælpe de vilde bier. De fleste af tiltagene er nemme at gå til og bygger videre på alle de mange initiativer, som allerede er i gang på bedrifterne rundt om i landet. Men samtidig kan kampagnen være med til at inspirere til at gøre mere og vejlede om, hvordan indsatsen får størst effekt, og hvad der virker bedst.

 

I forbindelse med Plantekongressen har vi sat nyt fokus på kampagnen. Blandt andet har SEGES lavet ti konkrete faktaark, med en beskrivelse af, hvordan det enkelte tiltag gavner de vilde bier, samt billeder med inspiration til indsatsen. Faktaarkene giver også indblik i de relevante regler, så det er lettere at kaste sig ud i en indsats for bierne.

 

Alle de nye faktaark kan ses på lf.dk/bi –hvor der også ligger en masse andet information om kampagnen og viden om vilde bier.


Vis handling – tilmeld jer som bivenlig og få tilsendt et gratis skilt
L&F har fået stor ros og anerkendelse for kampagnen blandt toneangivende forskere og eksperter indenfor biodiversitet og naturforvaltning. Det er ikke noget, vi får hver dag, og derfor er det meget positivt og med til at understrege, at landbruget er en ansvarlig medspiller på naturområdet.

 

Men værdien af kampagnen bliver endnu større, hvis vi kan vise bred opbakning blandt vores medlemmerne. At der er handling bag ordene. Derfor skal lyde en klar opfordring til at bakke op om kampagnen og få flere medlemmer til at aktivt at tilmelde sig som bivenlige.
 

 

Tilmeldingen er frivillig, og du bestemmer selv, hvilke tiltag du vil lave. Både store og små indsatser gør en forskel, så de fleste kan være med.  Alle tilmeldte vil i løbet af foråret få tilsendt kampagne-materiale, et flot skilt til at sætte op på sin ejendom, der fortæller om kampagnen, samt en bumpersticker til traktoren eller bilen. På den måde kan den enkelte landmand gøre sin indsats synlig for omverdenen.

 

I løbet af foråret, når bierne bliver aktive, vil der blive iværksat yderligere initiativer, der sætter fokus på kampagnen.
 

Marie Juul Rohde

Seneste nyt fra lf.dk