Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: Colourbox

Naturtilstand: Udfordringer for den danske natur

Indberetning til EU-kommissionen af naturtilstanden i Danmark viser en negativ udvikling for en række naturtyper og arter. Vi mener, der mangler virkemidler.

Der kan være mange årsager til, at de sidste ti års Natura 2000-indsats endnu ikke viser tydelige positive resultater, men vi peger især på mangel på virkemidler.
Danmark har i september afsluttet den såkaldte ”Artikel 17” afrapportering til EU-kommissionen, hvor medlemslandene indberetter bevaringsstatus for arter og naturtyper beskyttet efter EU’s naturdirektiver. 

 

Afrapporteringen indsender Danmark hvert 6. år. Den bygger i år på de samme metoder, som parterne brugte ved indrapporteringen i 2013. Dog er datagrundlaget på flere områder blevet forbedret i den seneste periode, og DCE skriver i deres gennemgang af rapporteringen, at sammenligning mellem årene er vanskelig og at det kan være for tidligt at angive en udviklingstendens for nogen arter og naturtyper. 

 

Et blandet billede
Opgørelsen af bevaringsstatus for naturtyper bygger på en række elementer, der fortæller noget om udbredelse, arealernes struktur og fremtidsudsigterne for naturtypen. For naturtyperne samlet viser indrapporteringen, at 77 pct. af de 60 beskyttede naturtyper har såkaldt stærkt ugunstig bevaringsstatus, 18 er moderat ugunstige og 5 pct. har en gunstig bevaringsstatus.

Sammenholdt med afrapporteringen i 2013 viser tallene, at 5 pct. af naturtyperne vurderes at være i fremgang, 13 pct. af naturtyperne er stabile, 33 pct. er tilbagegang og for de sidste 50 pct. kan der endnu ikke angives udviklingstendens.

For arterne er opgøres bevaringsstatus ud fra kriterier om udbredelsesareal, bestandsstørrelse, habitatkvalitet og fremtidsudsigter. Her er 18 pct. af arterne i gunstig bevaringstilstand, 25 pct. i moderat ugunstig, 32 pct. i stærkt ugunstig bevaringstilstand og 24 pct. har ukendt bevaringstilstand.

Sammenligning med tidligere år viser, at 25 pct. har en positiv udvikling, 17 pct. er stabile, 22 pct. er i tilbagegang og 36 pct. kan ikke vurderes.
Samlet set er der således tale om et blandet billede med en tendens til, at naturen i Danmark ikke ubetinget udvikler sig i den positive retning, der er formålet med EU’s naturdirektiver.

DCE angiver i sit notat en række negative påvirkningsfaktorer for både naturtyper og arter, hvor af de mest centrale er fravær af græssende dyr, næringsstofpåvirkning, mangel på naturlig hydrologi og invasive arter. Skovene er den naturtype, der ifølge opgørelsen har det dårligst. Her er intensiv hugst og mangel på dødt ved nogle af faktorerne.

 

Flere virkemidler og anden finansiering
At det fortsat går i den forkerte retning for især mange naturtyper på trods af 12 års naturindsats gennem Natura 2000 planerne kan skyldes mange forhold. En indsats for naturen tager tid – og der vil ofte ses en forsinkelseseffekt af mange tiltag. Der er dog ingen tvivl om, at den danske naturindsats kunne være mere effektiv, hvis der var flere virkemidler til rådighed, og hvis man valgte at finansiere indsatsen på andre måder end hovedsagelig gennem EU’s landdistriktsprogram.

Natur 2000 indsatsen er på de fleste områder frivillig for lodsejeren. Der er dog mulighed for, at staten kan pålægge en indsats mod erstatning. Landbrug & Fødevarer arbejder i den forbindelse løbende for at sikre de bedst mulige rammer for lodsejere med arealer inden for Natura 2000 områderne. Vi vil forbindelse med 3. generation af Natura 2000-planerne som skal gælde fra 2021 arbejde for, at paletten af virkemidler udvides. Målet er, at vi opnår naturmålene i tæt samspil med berørte lodsejere.


Minister-metodetjek

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil nu se på, hvordan indsatsen for natur og biodiversitet kan styrkes i forbindelse med en kommende biodiversitetsplan. Hun vil igangsætte et metodetjek for at se, om den måde Danmark indberetter på kan sammenlignes med metoderne i de andre EU-lande.

Landbrug & Fødevarer bakker op om et sådan metodetjek. Det er vigtigt for en ensartet overholdelse af direktivforpligtelserne, at landende i EU opgør naturtilstanden på samme måde.

Det er Miljøstyrelsen, der indsender afrapporteringen som ansvarlig myndighed. DCE, Nationalt Center for Miljø- og Energi fra Aarhus Universitet, bidrager med dataanalyser og fagligt grundlag.

Karen Post

Seneste nyt fra lf.dk