Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Økologisektionens årsmøde – Ministerbesøg og økologi frem mod 2030

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer holder årsmøde torsdag den 24. oktober 2019 på Dalum Landbrugsskole. Tema for eftermiddagens debat er: Økologi frem mod 2030. Mød fødevareminister Mogens Jensen og hør om regeringens ambitioner for mere økologi.

Økologi står højt på regeringens dagsorden, som et af flere virkemidler til en grøn og bæredygtig fremtid. En fordobling af det økologiske areal, eksporten og danskernes forbrug af økologi i 2030 er sat som mål for Danmarks økologiske udvikling.

 

Fødevareminister Morgens Jensen vil på mødet fortælle om regeringens mål for økologien frem mod 2030. Derefter er der debat, når politikere, interesseorganisationer, virksomheder og det økologifaglige vidensmiljø debatterer: Hvad der skal til, for at vi kan nå i mål?

 

I debatten deltager bl.a. Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet Tænk, Michael Minter, Concito, miljø- og fødevareordførere fra Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF, Leif Friis Jørgensen, Naturmælk, Henrik Biilmann, Friland, Randi Riisager Wahlsten, Arla Foods, Steffen Blume, DLG, Jacob Sehested, ICROFS, Per Kølster, Økologisk Landsforening, Anders Kløcker, L&F og flere andre. 

 

Om eftermiddagen kåres også Årets Øko-elev 2019. Det er et nyt initiativ fra Økologisektionens bestyrelse, der gerne vil anerkende unge i landbrugsuddannelsen, der brænder for den økologiske produktionsform. 

 

Traditionen tro byder formiddagen på beretning og valg til Økologisektionens bestyrelse. Som altid er formand og næstformand på valg. Endvidere er tre bestyrelsesmedlemmer på valg. 

Se det fulde program for mødet her.

TILMELDING – KLIK HER

 

Hanne Børsch

Seneste nyt fra lf.dk