Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: Peter Prik Larsen/L&F

Dansk landbrug og danske fødevarer viste sig frem på Kulturnatten

Axelborg var for første gang i over et årti med i den københavnske event Kulturnatten, hvor museer, organisationer og virksomheder åbner dørene for offentligheden.

Fredag aften og nat åbnede dansk landbrug sin ambassade i København, Axelborg, hvor gæsterne kunne se, hvilke produkter der kommer ud af arbejdet i marker og stalde.
 
 
Hver etage havde sin virksomhed og sine fødevarer:
 
  • Landbrug & Fødevarer – Vores Bidrag - Stuen
  • Dansk Gartneri – Frugt, grønt og krydderurter – 1. sal
  • Arla – Unika oste og mælkesmagning/mælkesommelier + Frederiksdal Kirsebærvin – 2. sal
  • DLG og DanÆg – DLG sår et frø for fremtiden. DanÆg - Smag på mayonnaise med tang– 3. sal
  • Danish Crown Foods – Mou supper - 4. sal
  • FoodNation Denmark – 4. sal
  • Flensted Food Group – pomfritter med chili mayo – 5. sal
  • Danish Crown Foods -  Forbrugerkonceptet ”Dyrbar” – 5. sal
  • Fairtrade og Paradis Is - Smagsprøver på chokoladeis – 6. sal
  • Danmarks Biavlerforening – Honning – 6. sal

 

- Jeg blev utrolig glad over at få så mange tilkendegivelser fra alle mulige besøgende, der var glade for, at de igen kunne besøge landbruget i vores smukke bygning og smage på alle de lækre fødevarer. Signalværdien i at vi slår dørene op og lukker Danmark ind er utrolig vigtig for mig, fortæller Anne Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

 

Efterårets meget kraftige regn går ikke kun udover marker og efterafgrøder. Også mange københavnere blev jagtet rundt i gaderne af hidsige regndråber. Derfor er brandingchef Lisbeth Olsgaard tilfreds med, at cirka 2.000 kiggede forbi Axelborg trods efterårsstormen.
 
- Vi kan noget magisk i Landbrug & Fødevarer, når vi rykker sammen om sådan et stort arrangement. En særlig stor tak går til vores deltagende virksomhedsmedlemmer, som virkelig foldede sig ud, siger brandingchef Lisbeth Olsgaard
 
Fra en af de deltagende virksomheder siger Anne Borghegn, marketing- og innovationschef hos Flensted Food Group:
 
- Det var en rigtig god oplevelse at være med. Både på grund af det professionelle set-up fra Landbrug & Fødevarer og de øvrige deltagende virksomheder, men også på grund af den store interesse, vi oplevede fra de besøgende. Vores rustikke, vestjyske kartoffelfritter fik meget ros, og der var stor interesse for, hvor alle vores grønne råvarer kommer fra. Så når de hørte, vi er en virksomhed med produktion ude på landet og med mange grønne råvarer fra den danske muld, blev det meget positivt modtaget.

Lisbeth Olsgaard

Seneste nyt fra lf.dk