Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Foto: Colourbox

Støttepartier kræver penge til udtagning af lavbundsjorde på finansloven

Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil afsætte midler på finansloven til udtagning af lavbundsjorde. Oprindeligt var det ikke en del af regeringens forslag til finanslov 2020. L&F mener, at finansieringen til udtagning af lavbundsjorde er et helt essentielt, hvis regeringen skal nå sin målsætning om 70 pct. reduktionskrav i 2030.

Regeringen præsenterede d. 2. oktober sit forslag til finanslov 2020 under overskriften ”Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid”.

I udspillet ligger de blandt andet op til flere investeringer i uddannelse, sygeplejersker og politi. En tilbagerulning af lempelser på arve- og boafgiften, og en ekstra milliard til grøn forskning. Men et af de helt store temaer og virkemidler for klimareduktioner i landbruget mangler.

Der er nemlig ikke afsat midler til udtagning og omlægning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion. Dog kræver både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, at der i næste års finanslov bliver afsat midler til udtagningen. 

SF vil afsætte en milliard kroner på klimaområdet i 2020. Den afsatte milliard skal blandt andet gå til udtag af den mest klimabelastende landbrugsjord og udfasning af fossil energi i industrien. 

Radikale Venstre har meldt ud, at de vil afsætte en milliard kr. til en jordudtagningsfond, som skal sikre udtagning af sårbar landbrugsjord, der i stedet skal omlægges til natur. 

Ligeledes har Enhedslisten meldt ud, at de vil bruge 400 millioner kr. til udtagning af landbrugsarealer, som i stedet skal omlægges til skov og natur.

 

Gavnlige klimaeffekter

Landbrug & Fødevarer arbejder sammen med Danmarks Naturfredningsforening for, at der afsættes midler på næste års finanslov til udtagning af lavbundsjorde for landbrugsproduktion, så der kan udtages op mod 100.00 ha. lavbundsjord gennem frivillige aftaler.

Vi er ikke enige i alle præmisserne, som de tre støttepartier har opsat for udtagningen. Heller ikke hvor meget landbrugsjord, som i sidste ende skal udtages. Men vi ved, at udtagningen er et vigtigt klimaredskab, der kan give store effekter. 

Derfor håber vi, at der bliver afsat midler på dette års finanslov til udtagning af lavbundsjorde til gavn for både klimaet og naturen. Det kan nemlig reducere landbrugets klimaaftryk med op mod 10 pct., og er et vigtigt værktøj for at kunne indfri regeringens ambitiøse mål om 70 pct. reduktionskrav i 2030.

 

Fælles udspil med DN
Landbrug & Fødevarer fremlagde sammen med Danmarks Naturfredningsforening i februar udspillet ”Fælles løsninger”. Det indeholdte bl.a. oplæg til en jordreform, med et mål om, at op mod 100.000 ha landbrugsjord ekstensiveres eller tages helt ud af drift, som led i frivillige multifunktionelle jordfordelingsprojekter.

Århus Universitet har bl.a. med hensyn til omkostningseffektiviteten skønnet, at der er potentiale for at udtagning af 47.400 ha kulstofrig landbrugsjord, som ligger spredt i landskabet bl.a. i ådale. Det svarer til ca. 2% af landbrugsarealet. 

Udtagning og ophør af dræning af disse arealer kan reducere landbrugets udledning af klimagasser med ca. 10% af landbrugets samlede udledning af klimagasser (inkl. LULUCF). 

Men for at potentialet bliver realiseret, så kræver det politisk vilje. Udspillet fik meget opmærksomhed i valgkampen, og blev rost af partier på tværs af politiske skel for at være et konkret forslag, som burde sættes i gang. Men én ting er ros – en anden er konkret handling. 

 

Niels Peter Nørring

Maria Stein Knudsen

Seneste nyt fra lf.dk