Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

LandboUngdoms formand giver sin klimaviden videre i Bruxelles

Til en klimakonference d. 14. november delte den unge landmand og formand for LandboUngdom, Thorbjørn Koefoed, danske landbrugs løsninger til at mindske klimapåvirkningen.

Over 100 af Europas førende forskere og eksperter, landmænd, EU-politikere og EU-embedsmænd var samlet til klimakonferencen The Climakers i Bruxelles torsdag den 14. november. Climakers-konferencen var arrangeret af World Farmers Organization (WFO) og European Council of Young Farmers (CEJA) og var et forum for ide-udveksling og politiske diskussioner i forhold til indsats mod klimaforandringerne.
 
Thorbjørn Koefoed er foruden formand for LandboUngdom driftsleder for en konventionel griseproduktion på familiegården Langemyregård på Bornholm. Han fortalte tilhørende i Bruxelles om, hvordan han på gården - og danske grisebønder generelt – producerer med et lavt klimaaftryk.
 
Koefoed fortalte i sit oplæg, at man på Langemyregård blandt andet benytter sig af hyppig gylleudslusning, og at man fodrer grisene med stort fokus på, at de skal vokse så meget som muligt med så lidt foder som muligt. Tiltag der alt andet lige er med til at mindske klimaaftrykket per kilo gris og bidrager til Landbrug & Fødevarers vision om et klimaneutralt dansk landbrug i 2050.
 
"Alle parter er til stede i dag, også miljøorganisationerne, og der er helt klart en vilje til, at vi skal løse problemerne i fællesskab og ikke modarbejde hinanden. Det er rart at opleve," siger Thorbjørn Koefoed. 
 
L&Fs klimadirektør Niels Peter Nørring deltog også i Climakers, og havde i Bruxelles også lejlighed til at mødes med klimadirektør i Europa-Kommissionens Atrhur Runge Metzger, som modtog et eksemplar af L&Fs 2050 klimavision, og udtrykte stor interesse for det fælles DN/L&F forslag om jordfordeling. I EU udgør tørvebundsarealer en stor kilde til drivhusgasudledninger som Kommissionen er opmærksom på. 
 

Tobias Gräs

Seneste nyt fra lf.dk