Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kritisk L&F-svar om vandløb i vandplanerne

L&F har indsendt et kritisk høringssvar til de ændrede bekendtgørelser, som skal tage hånd om vandrådenes forslag til afgrænsning af vandløbene.

Fredag den 25. januar var der sidste frist for at afgive høringssvar til de ændrede bekendtgørelser, som skal tage hånd om vandrådenes forslag til afgræning af vandløbene. L&F har indsendt et kritisk høringssvar, hvor vi fremhæver, hvorfor justeringerne (små 1.000 km vandløb står til at blive taget ud af vandplanerne) ikke kan stå alene, herunder at:

 

  • Vi bakker op om intentionerne med at kvalificere afgrænsningen ved hjælp af lokal viden.
  • Vandrådene var sat på en opgave, de ikke kunne løse (dårlige rammer, forkerte kriterier).
  • Der er slet ikke lyttet nok til de fælles indspil, der trods alt er kommet fra vandrådene.
  • Mindretalsudtalelser og supplerende oplysninger ignoreres.
  • Der mangler fortsat faktuel viden om de fleste små vandløbs tilstand.
  • Det er meget langt fra alle vandløb, som er blevet vurderet.

 

Konklusionen er, at der ikke kan sættes et endeligt punktum. Alle resterende små vandløb, der er taget med i vandplanerne, skal frem mod tredje generation af vandplaner gennemgås systematisk og med brug af nyeste viden.

 

 

Vandrådsprocessen og de foreslåede ændringer møder kritik fra alle sider. Kommunerne, de grønne organisationer og de øvrige afvandingsinteressenter kritiserer alle i deres høringssvar den måde, opgaven er håndteret på fra Miljøstyrelsens side. Det viser en opgørelse i Altinget tirsdag den 29/1.

Erik Jørgensen

Seneste nyt fra lf.dk